Artist talk og debat med Jesper Binzer fra D-A-D. PART 2

27. januar 2016


SE VIDEOREPORTAGE FRA DAGEN HER

Rytmisk Center præsenterer
Artist talk og debat med Jesper Binzer fra D-A-D
– om albummet ’Riskin’ it all’

Riskin-It-All_0

Radiovært og musikjournalist Carsten Holm, kendt fra flere programmer på P3 og aktuel som vært på ”Formiddagen på P6”, møder Jesper Binzer, til en aften med anekdoter, glemte historier, hemmelige detaljer, debat og afspilning af udvalgte numre fra D-A-D’s mest betydningsfulde albums. Denne dag med albummet ’Riskin’ it all’ i fokus.

Du bliver taget med i hånden, ind igennem hovedet på musikeren og hører om overvejelserne ved at lave albummet, drømmene og tankerne. Men du bliver også ført med ind i værkstedet, hvor sangene blev til – og endelig ind i maskinrummet, hvor sangene blev foreviget på albummet. Du vil høre sange fra albummet, og også have muligheden for at stille lige præcis det spørgsmål til musikeren, som du har brændt inde med i årevis. En uformel, hyggelig og unik måde at komme lidt tættere på et af dansk rock eller popmusiks store idoler – og der er garanteret lige dele god stemning, nørderi og fine minder.

Udover at gå på opdagelse i Riskin’ it all snakker vi også om hvordan man håndterer den situation, at man som band, skal følge en kæmpe succes som ’No Fuel Left For The Pilgrims’ op. Hvem lægger pres på et bandet – bandet selv/fans/medier? Hvordan får man skubbet presset væk fra sig?

Tid, sted og tilmelding

Onsdag den 27/1 2016
Klokken 19.00 – 21.00
Rytmisk Center
Vesterbrogade 107E
København V

FULDT BOOKET!!!