Genreclash!

28. oktober 2010

Rundetårn

Man må godt blive rørt af egne sange

Hvad er en god sang? Det var det centrale spørgsmål, da SPIL DANSK DAGEN, KODA og Rytmisk Center under overskriften Genre-clash inviterede til eksklusiv debat i Rundetårn i anledningen af SPIL DANSK DAGENs 10 års jubilæum.

Allerede på vej op af Rundetårns sneglegang bliver sanserne stimuleret. Unge sangskrivere fra Den Rytmiske Daghøjskole fremfører deres kompositioner og elever fra Scenekunst og DT-danseteater udtrykker sig med kroppen. Talentmasse og lysten til kunstnerisk formidling er stor – det gælder også blandt paneldeltagerne, som i anledning af SPIL DANSK DAGENs 10 års jubilæum
er inviteret til debat i foredragssalen i Europas ældste, fungerende observatorium.

En broget flok i debatpanelet
Og det er en broget flok. En flok der i dagens anledning skal være ambassadører for de meget forskellige genrer, de hver især bevæger og udtrykker sig indenfor. Sangeren Erik Grip som ambassadør for fællessangen, stjerneproducer Chief1 for Rock og pop, guitaristen Michael Stützer for Heavy Metal, sangsmeden Flemming Antony for Dansktoppen, kometen Mike Sheridan for den elektroniske musik samt pianisten og komponisten Maiken Ingvordsen som ambassadør for jazz.

Men først skal der sættes ord på de enkelte genrer, og debattens moderator, Alex Nyborg Madsen giver derfor ordet til seks dagsordenssættende medieprofiler. Journalist og forfatter Georg Metz skal introducere fællessangen, forfatteren Peder Bundgaard præsenterer rock og pop, radioværten Carsten Holm sætter ord på Heavy Metal, kollegaen, Jørgen de Mylius skal tale om dansktop, Lucia Odoom elektronisk musik og genremurens fald og endelig skal Suzanne Brøgger fortælle om jazz.

Fællessang – had vendt til kærlighed
Georg Metz møde med fællesangen var på Frederiksberg gymnasium, fortæller han. Her gemte han sig på drengetoilettet med Mogens Lykketoft. ”For der blev sunget fællessang i en atmosfære af postuleret livsglæde”, mindes Metz lakonisk.

Først langt senere fandt Metz interesse for fællessangen – særligt med henblik på at kaste et kildekritisk syn på den danske sangskat. For Metz ligger der i fællessangen og den fælles danske sangskat en nøgle til national selvforståelse og identitet. Og det er desværre ikke altid nogen køn erkendelse, der ligger gemt bag stroferne, mener Metz.

Men fællessang og sangskat er i sig selv mange ting. Og den udøvende ambassadør for genren, Erik Grip, har et andet blik på genren end Georg Metz, og beskæftiger sig helst med den lyriske og følelsesmæssige den af den.

”En god sang er en sang, der er vedkommende. Der skal som udgangspunkt være en god tekst
og teksten skal være forstået – dvs. fortolket rigtigt. Nogle af Grundtvigs gamle digte er fx fantastiske – her foldes kærlighed og smerte for alvor ud, fortæller Grip – og for at illustrere netop det spiller Grip sin gribende fortolkning af Grundvigs digt ”Til min Marie” ud over anlægget.

En god sang er en, jeg ikke kan holde ud at høre
Mindre smerte men ikke mindre musikalsk. Næste genrer under lup er rock og pop, som Peder Bundgaard, der bl.a. er kendt for at designe pladeomslag får lov til at præsentere. Og forskellen mellem rock og pop skal ikke overvurderes, mener han:

”Forskellen mellem rock og pop kan illustreres gennem en pose slik. De syrlige bolsjer err rock, og den salte lakrids er rock, men pop er den med farverne på. Men forskellen er ikke stor og det klæder ikke rocken at være fin på den. Rocken er jo i forvejen en bastard mellem en sort bomuldsplukker – blues og den hvide malkepige – folkemusik. Jeg vil som Duke Ellington hævde: der er kun to slags musik: god og dårlig. I Danmark har vi aldrig haft mere god musik og flere gode bands end nu.”

Produceren Chief1 har en lidt anden tilgang til, hvad der er god rock og pop – ja, hvad god musik i det hele taget.

”For mig er en god sang en sang, jeg ikke kan holde ud at høre på – fordi jeg ikke selv
har skrevet den, fortæller han og fortsætter.

”Konkurrenceelementet er vigtigt – man kender det med battling inden for hip hop. Til gengæld kan jeg godt misunde de musikere som er fri for kommercielle overvejelser og først og fremmest bare spiller det, de tror på.”

Musik skal provokere og rykke noget hos folk
Den slags findes der mange af inden for heavy metal, en nichegenre der ofte er kendetegnet ved dyrkelsen af forargelse og provokation, af det bizarre og det sataniske, fortæller radioværten Carsten Holm, som introducerer genren med en musikalsk gennemgang af pionererne på heavy scenen. En række af de største kommer fra Storbritannien med Judas Priest, Black Sabbath og Napalm Death i spidsen – men det er også nærliggende for Holm at nævne Hellerup-drengen Lars Ulrich, der tog til USA for at danne Metallica. Der sker dog også meget på hjemmefronten, og selvom talentmassen er stor er det nærliggende for Holm at fremhæve det næsten legendariske danske heavy band Artillery, der har været frontkæmpere på den hjemlige scene.

Ambassadør for genren er netop en af Artillerys frontfigurer, Michael Stützer der vedkender sig sin musikalske arv og ivrigt deler sine minder om koncerter på den anden side af 1980’ernes jerntæppe. Det som kendetegner en god sang, er at den kan gøre noget for og ved publikum , at den rykker noget og sætter sig – sådan som han og bandet bl.a. har oplevet det i det tidligere Sovjetunionen.
”Glæden ved at se og mærke den umiddelbare respons hos publikum, slår alt”, foræller Michael Stützer.

Schlager – en sang er god, når folk kan omkvædet
Samme respons får udøverne af dansktoppen ikke. Men mindre kan også gøre det. Det mener Danmarks Radios Jørgen de Julius, som i et helt menneskeliv har beskæftiget sig med genren.

”Dansktoppen har fået et lidt uretfærdigt dårligt ry. De store kanaler i dag definerer sig selv ved at have en særlig lyd og derfor er der ikke længere mange af den type blandingsprogrammer, der tidligere gav plads til genren. Jeg vil også tilslutte mig Duke Ellingtons påstand, om at der kun findes to slags musik, god og dårlig – og det gælder også inden for dansktop og hitlistemusik. I Danmark har dansktop lidt samme funktion som country i USA, og der er mange dygtige folk inden for begge genrer.”
En af dem, som har formået at gøre genren til en levevej, er komponisten og hitsmeden Flemming Antony, som er vant til at være låst inde på et kontor i ugevis for at kunne producere hitlistemusik.

”Jeg tænker meget på slutbrugeren, og det er vigtigt med de to linjer, som folk husker og det som gør den salgbar og gør at folk vil købe den”, fortæller Antony og fortsætter.

”Men derfor kan sangene godt være personlige. Fx har jeg skrevet en sang til min hund, der legede i haven og jeg blev så rørt at jeg kom til at græde af min egen tekst. Min kone mente, jeg var blevet sindssyg, men både jeg selv og mange andre kan få glæde af de følelser, der er på spil her. For mig er en god sang, en sang som gør mig glad. Men det vigtigste er, at der en god hookline og et omkvæd, som folk kan synge med på.”

Jazzen og den kunstneriske frihed
Mange vil mene, at jazz er så langt fra dansktop som noget kan være – udlægningen af genren er under alle omstændigheder en helt anden, da en af dansk litteraturs førstedamer, Suzanne Brøgger går på scenen for at give en syngende fremførsel af genrens udvikling i udlandet og i Danmark, bl.a. med Raquel Rastenni.

”Jazz er glæde, jazz er sorg, jazz er livsform – jazz er ikke dansk”, er bl.a. Brøggers konklusion. Men følelser er det i hvert fald.

Det mener også den unge ambassadør for genren Maiken Ingvordsen, der bl.a. er kendt for sit samarbejde med Johannes Møllehave. Efter eget udsagn er kommercielle interesser i modsætning til hvad der gælder i dansktoppen holdt helt uden for den kunstneriske proces.

”En god sang er en, der åbner sanser og overrasker, en der er i stand til at hensætte en i et andet rum og formidle følelser videre til andre.”

En knude på genrerne
Sidste genre på dagsordenen er den elektroniske, der i sin natur låner og blander elementer fra næsten alle mulige andre genrer. En hybrid og en brobygger.

Vært på Det elektroniske barometer, Lucia Odoom fremhæver genrens styrker:

”Den elektroniske musik har en fantastisk evne til at formidle musikhistorien ved at låne forskellige genrer, fx jazz. Det kommer bl.a. til udtryk hos det store danske talent, Jesper Ryum, der dyrker genre-clashet. Som her giver god mening at blande jazz – det varme og menneskelige ind i techno – det kølige og maskinelle.”

Et andet stort talent inden for genren er Mike Sheridan, der vægrer sig ved at give et helt præcist svar på, hvad en god sang er.

”En god sang kan være en, der danner et komplet billede eller en kort der danner et flyvsk billede. Ind imellem kan blot titlen på en sang være nok. Selv tager jeg fat i noget i verden omkring mig og forsøger at gøre det nærværende, men musikalsk påvirkning og inspiration til den elektroniske musik kommer mange steder fra – avantgarde, boogie, jazz og meget andet.”

Publikum er dommer
Nogen egentlig debat blev det aldrig til på SPIL DANSK DAGEN, men de 100 fremmødte fik en spændende indførsel i genrer, arbejdsprocesser og holdninger til musikken.

Og så fik de Erik Grips rammende afskedssalut at gå hjem på:

”Uanset genre – det er i mødet med publikum, at man forstår, om det man laver kan bruges til noget.”