Hvordan inspirerer vi flere piger til at spille på instrumenter og blive aktive musikere?

20. maj 2017

Klokken 13.00 - 15.00. Rytmisk Center, Lokale 45., Vesterbrogade 107E, København V

En samtale-eftermiddag mellem musikere, undervisere, uddannelses- og musikorganisationer.

Vi vil gerne sætte fokus på, hvad der skal til for, at der kommer flere kvindelige instrumentalister i det danske musikmiljø. Amatører og professionelle.

Vi vil undersøge, hvor der er nogen der gør noget målrettet, for at der sker en forandring og høre om de erfaringer de har. Vi vil sætte spot på de områder, hvor der sker en forandring og diskutere hvordan resten af Danmark kan lære af det.

Hvad skal der til for at bryde den køns-skævhed der i den rytmisk samtidsmusik?

Hvilke metoder og tilgange skal der til for at flere piger vælger og fortsætter med at spille et instrument?

Hvem kan gøre en forskel?

Hvem har erfaring med at skabe et miljø der udvikler flere kvindelige instrumentalister?

Hvordan skal musikskoler og fritidsinstitutionen bakke op om en mere ligelig kønsfordeling?

Hvorfor er der nogle instrumentgrupper der er domineret af det ene køn, mere end andre?

Mød Clara Vuust (Roskilde Kulturskole), Jeppe Kjærsgaard (pigeBEAT, Århus), Ihan Haydar (Trommeslager i L.I.G.A.), Lars Winther (JazzDanmark) og Henrik Marstal (Musiker, debattør og Lektor, ph.d, Rytmisk Musikkonservatorium).

Moderator: Forfatter og journalist Anya Mathilde Poulsen.

Tilmeld dig debatten på Facebook og inviter dit netværk her.

Debatten er en del af Rytmisk Centers forårsfest. Læs mere her.