Soundtracket til dit liv

19. april 2015

Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København

Rytmisk Center og CPH PIX: Soundtracket Til Dit Liv

Natten mellem d. 18. og 19. april afholdt den amerikanske elektroniske musiker Robert Rich en af sine Sleep Concerts – et koncertkoncept han startede med tilbage i 1982 i forlængelse af sine søvnstudier på Stanford University. Koncerten fandt sted i Nikolaj Kirke i København fra midnat til 8.00 næste morgen. Koncerten var udsolgt, og de mange publikummer skulle selv medbringe soveposer og liggeunderlag.

Koncerten blev indledt med en kort introduktion fra Robert Rich, hvorefter han gik i gang med sit otte timer lange sæt, som bedst kan beskrives som elektronisk dronemusik. Publikumsberetningerne fra koncerten indeholder ord som “hypnotisk”, “tranceskabende”, “bevidsthedsudvidende” og “tortur”!

Koncerten var arrangeret i samarbejde mellem Rytmisk Center og CPH PIX, og blot få timer efter at sidste drone var klinget ud i Nikolaj Kirke – søndag kl. 14.15 – blev koncerten fulgt op af debatten Soundtracket Til Dit Liv i Cinemateket.

Udover Robert Rich bestod panelet af Annemette Kirkegaard (lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab), Jens Hjortkjær (MA PhD), Rune Selsing (antropolog med speciale i pakistansk sufisme) og Peter Stenbæk (kreativ direktør i reklamebureauet We Love People). Sammen med moderator Ralf Christensen (musikredaktør og filmanmelder på Dagbladet Information) skulle panelet diskutere, hvad musik gør ved os mennesker.

Den intense diskussion gik allerede fra starten i dybden med emnet. Det følgende er nedslag fra en meget omfattende og særdeles inspirerende diskussion. Der var i det hele taget bred enighed i panelet gennem hele diskussionen. Panelisterne supplerede hinanden med hver deres faglige vinkel på emnerne.

Robert Rich indledte fra sin plads midt i panelet med at fastslå, at det enkelte individs opfattelse af et stykke musik både er kontekstuelt og kulturelt bestemt. Robert Rich tror ikke på New Age-ideer om, at der fx findes en healing tone, eller at den mest udbredte frekvens for grundtonen (440 Hz) burde være 432 Hz for at være i sync med universets svingninger. Det ekstatiske i musik er tillært gennem individuelle oplevelser i en kulturel kontekst – hvor en ekstatisk musikoplevelse i 50erne var bigband-musik eller The Andrew Sisters, er det en radiopopsang i 2015.

Annemette Kirkegaard understregede, at det er vigtigt at betragte lyd og musik som to forskellige ting. Samtidig punkterede hun myten om musikken som et universelt sprog, på trods af at musik i disse dage bliver spredt mellem mennesker over hele verden. Musik er defineret som en menneskeskabt strukturering af lyde. En anden definition lyder: Musik er en kunstform, som bruger lyd som medie. Musik er med andre ord ikke noget i sig selv, men noget som er skabt af mennesker til mennesker i en kultur kontekst. Annemette Kirkegaard fortalte desuden, at da der ikke bare findes en type musik, er man begyndt at betegne musik i flertalsform (“musikker”).

Rune Selsing fortalte, at alle mennesker har grundlæggende oplevelser af det at være menneske, som musik på tværs af kulturelle skel kan bygge på. Rune Selsing har studeret den pakistanske sufisme og de timelange tranceskabende trommeritualer. Selvom han ikke forstod, hvad det gik ud på, blev han fra første møde med ritualerne påvirket af det – men sandsynligvis ikke på samme måde som sufierne.

Jens Hjortkjær beskrev, at det unikke ved den menneskelige hjerne er, at den er i stand til at systematisere lyde i en særlig rækkefølge. Det er bl.a. derfor, vi kan tale. Det er en neurologisk kodning. Men hvor nogle forskere mener, at musik er et underholdende biprodukt af denne neurologiske egenskab, mener Jens, at netop musikalitet er en grundlæggende evne, mennesker har til at udtrykke energier og følelser til hinanden helt fra babystadiet gennem dynamisk brug af lydstrukturer. Jens Hjortkjær argumenterede for, at musik er en mere grundlæggende egenskab end sprog for mennesker.

Peter Stenbæk fortalte, at musik er et grundlæggende element i alle de kampagner, de arbejder med på bureauet. Det er en måde at skabe kulturelle fællesskaber på. Peter Stenbæk demonstrerede sin pointe ved at vise to reklamefilm, de havde lavet. Et af eksemplerne var en ud af flere reklamefilm for Guld Tuborg, hvor karakteren Tubby Gold – en parodi på en country-western-musiker – har forskellige musikalske møder. Kampagnens musikalske univers ramte plet – de solgte 150.000 CD’er med reklamesange!

Robert Rich, Rune Selsing og Jens Hjortkær havde en indsigtsfuld diskussion om, hvordan hjernen reagerer på stimulanser. Det bemærkelsesværdige ved ørerne er, at de tillader os at ‘høre om hjørner’ i en verden, som er domineret at det visuelle. En anden spændende information var, at forholdet mellem hjerneaktivitet og sansestimulering er omvendt proportional. Robert Rich fortalte om et forsøg fra 1950erne, hvor man blokerede forbindelsen fra øjne, ører og næse til hjernen hos en kat, hvorefter kattens hjerne nærmest overloaded i aktivitet. I en musikalsk kontekst var panelet optaget af, hvordan et sanse-overload ritual som sufiernes skaber en trancetilstand – ligesom en sanse-’underload’ oplevelse som Robert Rich’ Sleep Concert gør det.

Robert Rich uddybede ved at beskrive sine Sleep Concerts som et eksperiment, hvor man oscillerer ud og ind af en let søvn – ligesom når man slår smut med en sten. Baggrunden er, at hjernen arbejder, når man sover. I let søvn kan man huske sine tanker fra søvnen, når man vågner – i modsætning til dyb søvn, hvor tankerne ikke bliver lagret. Samlet set kan det give en oplevelse, som kan sammenlignes med hypnose.

Annemette Kirkegaard kom med et eksempel på musik som erindringsbærer. For nogle år siden skulle hun hjælpe en udenlandsk kollega med at optage kirkeklokker i København. De endte i Frelser Kirke på Christianshavn, hvor Annemette Kirkegaard er opvokset. Og i det øjeblik klokkespillet begyndte at spille, blev hun kastet tilbage til en barndomsoplevelse hos tandlægen, som ligger lige overfor tandlægen. Apropos tandlæge, så fortalte Peter Stenbæk, at hans tidligste formative musikalske oplevelse var hos en tandlæge, hvor han blev påvirket af lattergas. Da han senere i livet blev introduceret til bl.a. Miles Davis, gik det op for ham, at Sus4-akkorder er lyden af lattergas!

På baggrund af et spørgsmål fra salen, blev emnet uddybet. Robert Rich fremførte, at det bedste værktøj for fx Alzheimer-patienter er, at få patienten til at synge, til at skabe selv. Jens Hjortkjær fortalte, at det er meget typisk, at mennesker som har været ude for en ulykke, og derfor ikke kan tale, er i stand til at synge med ord, på trods af at de to forskellige handlinger trækker på samme område i hjernen! Årsagen er, at det mistede sprog bliver koblet til nogle mønstre og skift i tonehøjde.

Det sidste spørgsmål handlede om fremtiden for menneskets opfattelse af lyde, nu hvor lyde i stigende grad er afkoblet deres oprindelige kilde. Robert Rich mente, at vi allerede ser konsekvenserne nu med vores musikforbrug, som for de flestes vedkommende udelukkende består af indspillet musik. I det hele taget mener Robert Rich, at vi lever i en kultur, som bliver styret af en lille kasse (iPhone) – selv når vi er til koncerter, oplever folk ikke koncerten. De står og optager den via deres iPhone.

Opsummering

● Robert Rich har afholdt Sleep Concerts siden 1982. Han betragter det som et eksperiment, hvor publikum falder ud og ind af en let søvn, hvilket kan give en trancelignende tilstand
● Musik er ikke et ‘universelt sprog’. Lyd og musik er kontekstuelt og kulturelt bestemt
● Lyd og musik er to forskellige ting. Musik kan defineres som ‘menneskeskabt strukturering af lyde’
● Hjerneaktiviteten er omvendt proportionalt med sansestimuleringen
● Musik er en stor erindringsbærer hos mennesket og muligvis en mere fundamental egenskab end sproget

Rytmisk Center arrangerer debatter, artist talks og workshops 8-12 gange årligt. Vi samarbejder med relevante partnere om arrangementerne. I panelet sidder altid stærke profiler med omfattende viden om emnet, der skal diskuteres.

Emnerne er alle forankret i vores undervisning inden for musik, film, kunst og kultur. Vi præsenterer løbende nye hold og kurser for børn, unge og voksne i København i dagtid, om aftenen og i weekenden.

Udover musikundervisning (instrumental og sammenspil), sangundervisning, lyd- og studieteknik, billedkunst, teater og skrivekunst, tilbyder vi målrettede forberedelseskurser til MGK, DIEM/Tonespace, LT, AM, mfl.

Tjek www.rytmiskcenter.dk for aktuelle kurser.

af Jens Christian Madsen, jensojenso@gmail.com
fotograf: Tania-Valentina Coceșiu