Klaverlinjen

Find dit hold og tilmeld dig

Hold nr: 55600
Ledige pladser

Klaverlinjen- Start september 2017

Periode: 4.9.2017 - 15.12.2017
Sted: Vesterbrogade 107 E. København V
Underviser: Skiftende undervisere
Tilmeld
Depositum: 1000 kr.

Her tilmelder du dig den vejledende optagelsesprøve til Klaverlinjen.

Hold nr: 56600
Ledige pladser

Klaverlinjen- Start februar 2018

Periode: 19.2.2018 - 8.6.2018
Sted: Vesterbrogade 107 E. København V
Underviser: Skiftende undervisere
Tilmeld
Depositum: 1000 kr.

Her tilmelder du dig den vejledende optagelsesprøve til Klaverlinjen.


Få intensiv musikundervisning i klaver på et højt fagligt niveau, og kom et skridt nærmere MGK, musikkonservatoriet og en karriere som professionel musiker.

Du får udviklet dit talent både som solist og musiker på dette kursus, og du kommer til at gennemgå de mange roller, du har som pianist.
På Klaverlinjen kommer du hele spektret igennem inden for akustisk klaver – hvad enten du spiller jazz, rock, blues, soul eller andre genrer.

Vi arbejder med solospil, flow, rytmisk frasering, groove, musikalsk udtryk, improvisation, anslag, håndstilling og fingerteknik. Vi gennemgår specifikke emner som akkompagnement, baslinjer, reharmonisering, stilarter og meget andet.

Du vælger repertoire sammen med musikunderviseren, og du er velkommen til at arbejde med dine egne kompositioner. Musikteori indgår som en naturlig del af undervisningen, og du får udviklet dine gehørmæssige færdigheder.

Fag og skema

Undervisningen er en kombination af hovedfag og bifag. Du kan tilkøbe yderligere ekstra fag.

Kurset varer 14 uger. Der er 10 lektioner pr. uge:

Hovedfagsklaver: 2 lektioner pr. uge, 2 kursister.
Musikteori og hørelære: 2 lektioner pr. uge, 2-6 kursister.
Rytmisk træning: 2 lektioner pr. uge, 4-12 kursister.
ROS (reflektion og samspil): 4 lektioner pr. uge (2 lektioner uden underviser), 3-6 kursister.

Skemaet lægges efter den vejledende optagelsesprøve. Undervisningstiden er inden for tidsrummet 9-16.

Stævneuge

Omkring midten af kurset afholdes der stævneuge for alle kursister på De Intensive. Stævneugen ligger på alle 5 hverdage i tidsrummet 9-14.30 og afsluttes med en koncert fredag aften. Alle kursister bliver fordelt på tværs af de forskellige linjer på 4-5 hold.

Tilvalgskurser (tilkøb)

Klik HER og få et samlet overblik over vores tilvalgsfag. Når du har dannet dig et overblik, kan du efterfølgende vælge evt. tilkøb til ved den generelle tilmelding.

Underviserne

Gennemgående underviser: Nils Raae

Den vejledende optagelsesprøve

Formålet med optagelsesprøven er at sammensætte homogene og funktionsduelige hold. Prøven varer ca. 20 minutter og består af et par opgaver på dit instrument og en kort samtale.

Du skal forberede et nummer af eget valg, som du vil spille for hovedfagsunderviseren. Du vælger selv genren, bare den er fra den rytmiske verden. Det vigtigste er, at det stykke musik, du vælger, viser dit niveau på bedste måde. Underviseren vil herefter høre dig i akkordkendskab, rytmik, improvisation mv.

Vi sammensætter holdene, når alle prøver er afholdt. Vi lægger vægt på at skabe gode og homogene hold, der fungerer godt. Du får tilsendt en mail med prøvedato og tid, når du har tilmeldt dig og indbetalt depositum på 1000,- kr.

Vi forbeholder os ret til at give afslag til ansøgere, der ikke har det nødvendige faglige niveau til at skabe et homogent hold. I de tilfælde tilbyder vi alternative kurser.
Den vejledende optagelsesprøve ligger mandag d. 21. august 2017, inden for tidsrummet kl. 10-11.

Pris

Kurset koster: 11.152/ SAP 10.216.

Prisen er eksklusiv evt. ekstrafag. Du kan tilkøbe ekstrafag ved tilmelding – se mulighederne under Ekstrafag (tilkøb) ovenfor.

Kurset betales 14 dage før sæsonstart. Alternativt kan kurset, efter aftale med kontoret, betales med månedlige afdrag.

Aktuelle kursusperioder

Efterår 2017

Kursusperiode: 4. september – 15. december.
Ansøgningsfrist: 6. august 2017.

Forår 2018

Kursusperiode: 19. februar – 8. juni.
Ansøgningsfrist: 8. januar 2018.
Den vejledende optagelsesprøve ligger i uge 4 (2018)

Musikundervisningen foregår i København.

Sådan tilmelder du dig

– Klik på det ønskede kursus ovenfor
– Udfyld og godkend den elektroniske tilmeldingsblanket
– Betal depositum
– Du modtager en mail med yderligere information i løbet af få dage

Bemærk, at du skal have indbetalt 1000,- kr. i depositum for at gå til den vejledende optagelsesprøve. Depositummet er aldrig spildt: Bliver du optaget, trækker vi depositummet fra kursusprisen. Får du afslag, betaler vi depositummet tilbage.

Kontakt Afdelingsleder Lis Wessberg, hvis du har spørgsmål vedr. kurset eller tilmelding.

Undervisere:

Nils Raae

Martin Seidelin Sørensen

Jakob Roland Hansen

Anders Holst

Johannes Bo Larsen

Anders T. Andersen

Spencer Gross