Producerlinjen

Find dit hold og tilmeld dig

Hold nr: 55900
Ledige pladser

Producerlinjen- Start september 2017

Periode: 4.9.2017 - 15.12.2017
Sted: Vesterbrogade 107 E. København V
Underviser: Skiftende undervisere
Tilmeld
Depositum: 1000 kr.

Her tilmelder du dig den vejledende optagelsesprøve til Producerlinjen.

Hold nr: 56900
Ledige pladser

Producerlinjen- Start februar 2018

Periode: 19.2.2018 - 8.6.2018
Sted: Vesterbrogade 107 E. København V
Underviser: Skiftende undervisere
Tilmeld
Depositum: 1000 kr.

Her tilmelder du dig den vejledende optagelsesprøve til Producerlinjen.


Få intensiv undervisning i musikproduktion på laptop på et højt fagligt niveau, og kom et skridt nærmere MGK, musikkonservatoriet, Sonic College i Haderslev, DIEM i Århus eller TONE SPACE i Esbjerg og en karriere som professionel producer.

Du får udviklet dit talent som producer, beatmaker, komponist, remixer og laptopkunstner – både i arbejdet med din egen og andres musik.  Udover masser af teknik og musik, har vi fokus på, hvilke branchekanaler der hjælper dig med komme ud med netop dine produktioner, uanset om det er hiphop, electronica, electro, minimal, pop, dubstep eller noget helt tredje.

Vi forventer, at du producerer en masse ny musik på kurset. Det er vigtigt, at du er indstillet på at give og modtage konstruktiv kritik.

Fag og skema

Undervisningen ligger onsdag og torsdag kl. 9-13.35, begge dage.

Kurset varer 14 uger. Der er 10 lektioner pr. uge, hvor vi tager afsæt i tre hovedområder:

Teknik
Du lærer, hvordan knapperne på en synth skal tweakes, uanset om du er ude efter en brutal wobble-bass, en skrigende lead eller en storladen pad. Du kommer til at kende lyden af filtre, envelopes og waveforms, så du kan gennemskue, hvordan forskellige lyde er lavet, og slipper for at være bundet af presets.

Du lærer, hvordan samples kan bruges til den såvel ondeste stortromme som abstrakte atmosfæriske lydflader.

Vi snakker om plug-ins til mix og mastering. Hvordan skal compressoren indstilles, så der kommer smæk i trommerne som hos Timbaland, du får en stramt pumpende bas a’la Medina eller det hele sumper klaustrofobisk som hos Flying Lotus. Hvordan bliver vokalen ren og klar, og hvordan får mit mix bredde og dybde.

Komposition
Vi gennemgår komposition og form. Hvordan opbygger du en intro, så den fanger folks opmærksomhed, og hvornår skal der være breakdown? Du får tips til melodier, basgange, akkorder og reharmoniseringer, arrangement og instrumentering, og hvordan tilfældigheder kan inspirere dig.

Vi lytter til og giver kritik til, hinandens og vores idolers musik. Hvad lykkes de med? Hvad er typiske for forskellige genrer?

Vi arbejder med remix, herunder hvad formålet med et remix er.

Branche
Du får indsigt i Do-It-Yourself metoder til promovering, udgivelse og distribution, i brancheorganisationernes virke og formål. Og ikke mindst får du en masse værktøjer til at koble dit kunstneriske udtryk sammen med dine karrieremæssige ambitioner.

Bemærk, at du skal medbringe din egen laptop med relevant musiksoftware samt hovedtelefoner.

Undervisningen ligger onsdag og torsdag kl. 9-13.35, begge dage. Begge dage kan du arbejde videre med din musik på skolen uden underviser.

Stævneuge

Omkring midten af kurset afholdes der stævneuge for alle kursister på De Intensive. Stævneugen ligger på alle 5 hverdage i tidsrummet 9-14.30 og afsluttes med en koncert fredag aften. Alle kursister bliver fordelt på tværs af de forskellige linjer på 4-5 hold.

Tilvalgskurser (tilkøb)

Klik HER og få et samlet overblik over vores tilvalgsfag. Når du har dannet dig et overblik, kan du efterfølgende vælge evt. tilkøb til ved den generelle tilmelding.

Underviserne

Gennemgående underviser: Rasmus Allin

Eksempler på gæsteundervisere på Producerlinjen: Mikkas Skulstad, Kristoffer Rom, Rumpistol, Thor Madsen og Lewis Colston.

Optagelsessamtale

Vi indbyder dig til en samtale for at høre mere om dine tanker, ambitioner, metode, mv. Derudover vil vi gerne høre 2 stykker musik, du har skrevet/produceret. Vi skal have et klart billede af dit niveau og din musikgenre.

Du får tilsendt en mail med dato og tid for samtale, når du har tilmeldt dig og indbetalt depositum på 1000,- kr.

Vi forbeholder os ret til at give afslag til ansøgere, der ikke har det nødvendige faglige niveau til at skabe et homogent hold. I de tilfælde tilbyder vi alternative kurser.
Den vejledende optagelsessamtale ligger onsdag d. 16. august 2017, inden for tidsrummet kl. 11-16.

Pris

Kurset koster: 12.935 / SAP 11.634.

Prisen er eksklusiv evt. ekstrafag. Du kan tilkøbe ekstrafag ved tilmelding – se mulighederne under Ekstrafag (tilkøb) ovenfor.

Kurset betales 14 dage før sæsonstart. Alternativt kan kurset, efter aftale med kontoret, betales med månedlige afdrag.

Aktuelle kursusperioder

Efterår 2017

Kursusperiode: 4. september – 15. december.
Ansøgningsfrist: 6. august 2017.

Forår 2018

Kursusperiode: 19. februar – 8. juni.
Ansøgningsfrist: 8. januar 2018.
Den vejledende optagelsessamtale ligger i uge 4 (2018)

Musikundervisningen foregår i København.

Sådan tilmelder du dig

– Klik på det ønskede kursus ovenfor
– Udfyld og godkend den elektroniske tilmeldingsblanket
– Betal depositum
– Du modtager en mail med yderligere information i løbet af få dage

Bemærk, at du skal have indbetalt 1000,- kr. i depositum for at gå til den vejledende optagelsesprøve. Depositummet er aldrig spildt: Bliver du optaget, trækker vi depositummet fra kursusprisen. Får du afslag, betaler vi depositummet tilbage.

Kontakt Afdelingsleder Lis Wessberg, hvis du har spørgsmål vedr. kurset eller tilmelding.

Undervisere:

Rasmus Allin