Rytmik

Få stimuleret dit barns motoriske og sociale udvikling gennem musik, leg og bevægelse. Du og dit barn deltager i musikalske lege, hvor vi bruger sang og musikinstrumenter. Børnenes fantasi og spontanitet kan være med til at forme legene.

Vi mødes en gang om ugen til rytmik, forældrekontakt og tid til at komme ind og ud af døren i et roligt tempo.

Har I spørgsmål til forløbet eller kommentarer til underviseren, kan han/hun kontaktes på telefon, men I kan også afsætte tid i timen til spørgsmål.

Læs mere i de enkelte holdbeskrivelser.

OBS! Vi tilbyder også rytmik til daginstitutioner. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Torben Engberg: te@rytmiskcenter.dk eller på telefon 3326 0754.

Børn og unge

Rytmisk Center har en lang og stolt tradition for kreative fritidsaktiviteter for børn og unge. Vi udvikler konstant vores tilbud, så de er tidssvarende og skuer fremad. Vi har et tæt samarbejde med vores flere end 170 undervisere, så vi sikrer et konstant højt niveau.

I dag tilbyder vi sang- og instrumentalundervisning samt hold i dans, teater, billedkunst og forfatterværksted.

Vi er overbevist om, at det er børnenes egen skabertrang og glæden ved at udfolde og udtrykke sig, der er drivkraften i al læring. I mødet med den udøvende kunstner åbner vi døren ind til en verden, hvor fantasi og leg understøtter den enkeltes udvikling.

Se alle vores hold i menuen.

Vores aktiviteter er fordelt på følgende fire adresser:

Praktisk information

Klik her for information om tilmelding, betaling, ferieperioder, mv.