Sammenspil

Lær at spille i et band, og mærk, hvordan samarbejdet og samspillet med andre musikere fungerer. Du kan spille pop, rock, jazz, latin eller noget helt femte, som du og resten af holdet vil spille.

Der er rift om pladserne i vores 25 orkestre! Alle orkestrene spiller koncerter ved vores traditionsrige jule- og forårskoncerter.

Du skal have grundlæggende færdigheder på dit musikinstrument for at gå til sammenspil. Fx har du modtaget musikundervisning på dit instrument/sang i 1-2 sæsoner eller tilsvarende erfaring.

Du finder let et hold, som passer til dit niveau og dit ønske til genre inden for rytmisk musik. Læs mere i de enkelte holdbeskrivelser. Ved de enkelte sammenspilshold kan være krav om, at du kontakter underviseren, før du tilmelder dig.

Vælg et niveau fra menuen. Bemærk, at niveaubetegnelserne henviser til din erfaring med sammenspil alene.

Musikundervisningen foregår i København.

Voksne Aften

Undervisning om aftenen (16-22).

NYHED: Lungehold
Hold for Voksne og Børn

På Rytmisk Center er alle velkomne uanset niveau, og uanset om musik er din fritidsinteresse eller store passion.

Du kan lære at synge, at spille et instrument, at synge i kor, at spille i band, at skrive dine egne sange eller at arbejde med musik på computer.

Du bliver undervist på hold, så du kommer til at dele din musikinteresse med andre. Alle vores undervisere er erfarne musikere og musiklærere.

Du kan sagtens tilmelde dig, selvom et hold er startet. Der skal blot være ledige pladser, og du skal tilmelde dig inden for de første 3 mødegange. Vil du tilmelde dig senere, skal du kontakte kontoret først.

Kontakt underviseren eller kontoret, hvis du er i tvivl.

Se alle vores hold i menuen.

God fornøjelse!

Praktisk information

Klik her for information om tilmelding, betaling, ferieperioder, mv.