Sanglinjen

Find dit hold og tilmeld dig

Hold nr: 55300
Booket

Sanglinjen- Start september 2017

Periode: 4.9.2017 - 15.12.2017
Sted: Vesterbrogade 107 E. København V
Underviser: Skiftende undervisere
Venteliste
Depositum: 1000 kr.

Her tilmelder du dig den vejledende optagelsesprøve til Sanglinjen.

Hold nr: 56300
Ledige pladser

Sanglinjen- Start februar 2018

Periode: 19.2.2018 - 8.6.2018
Sted: Vesterbrogade 107 E. København V
Underviser: Skiftende undervisere
Tilmeld
Depositum: 1000 kr.

Her tilmelder du dig den vejledende optagelsesprøve til Sanglinjen.


Få intensiv sangundervisning på et højt fagligt niveau, og kom et skridt nærmere MGK, musikkonservatoriet og en karriere som professionel sanger.

Du får et længerevarende, intensivt kursusforløb med fokus på dine individuelle behov og kunstneriske særpræg.

Du lærer stemmeteknik gennem et opbyggende stemmeprogram, der beskæftiger sig med vejrtrækning, muskulær støtte, stemmens anatomi, kropsarbejde og klangfarver. Du kommer til at at udforske, opdage og udfordre din stemme og musikalitet. Vi inddrager begreber som rytmik, improvisation, bevægelse, frasering, tilstand, energi og sound.

Og vigtigst af alt, så kommer du til at arbejde med at finde “din stemme” og dit personlige sceniske udtryk, som styrker din evne til at formidle en musikalsk fortælling. Vi arbejder med musikalitet, stil og genre og begreber som melodisk/rytmisk frasering, improvisation, pitch, klang og sound.

Fag og skema

Undervisningen er en kombination af hovedfag og bifag. Du kan tilkøbe yderligere ekstra fag. Hovedfagsundervisning vil primært blive varetaget af Niels HP.

Kurset varer 14 uger. Der er 11 lektioner pr. uge:

Hovedfagssang: 2 lektioner pr. uge, 2-4 kursister.
Klaver eller guitar: 1 lektion pr. uge, 2 kursister.
Rytmisk træning: 2 lektioner pr. uge, 3-12 kursister.
ROS (reflektion og samspil): 4 lektioner pr. uge (2 lektioner uden underviser), 3-6 kursister.
Performance med pianist: 2 lektioner pr. uge, 4-8 kursister.

Skemaet lægges efter den vejledende optagelsesprøve. Undervisningstiden er inden for tidsrummet 9-16.

1 lektion er 55 min. inkl. 10 min. pause.

Stævneuge

Omkring midten af kurset afholdes der stævneuge for alle kursister på De Intensive. Stævneugen ligger på alle 5 hverdage i tidsrummet 9-14.30 og afsluttes med en koncert fredag aften. Alle kursister bliver fordelt på tværs af de forskellige linjer på 4-5 hold.

Tilvalgskurser (tilkøb)

Klik HER og få et samlet overblik over vores tilvalgsfag. Når du har dannet dig et overblik, kan du efterfølgende vælge evt. tilkøb til ved den generelle tilmelding.

Underviserne

Gennemgående underviser: Niels HP.

Den vejledende optagelsesprøve

Formålet med optagelsesprøven er at sammensætte homogene og funktionsduelige hold. Prøven varer ca. 20 minutter og består af en koncert og en kort samtale.

Du vælger selv 2 sange du gerne vil synge. Du må gerne have skrevet sangene selv, men det er ikke et krav. Du skal kunne sangene udenad.

Du kan vælge at synge sangene helt uden akkompagnement, akkompagnere dig selv eller medbringe din egen akkompagnatør.

Vi sammensætter holdene, når alle prøver er afholdt. Du får tilsendt en mail med prøvedato og tid, når du har tilmeldt dig og indbetalt depositum på 1000,- kr.

Vi forbeholder os ret til at give afslag til ansøgere, der ikke har det nødvendige faglige niveau til at skabe et homogent hold. I de tilfælde tilbyder vi alternative kurser.
Den vejledende optagelsesprøve ligger mandag d. 14. august 2017, inden for tidsrummet kl. 13-15.

Pris

Kurset koster: 13.303 / SAP 12.237.

Prisen er eksklusiv evt. ekstrafag. Du kan tilkøbe ekstrafag ved tilmelding – se mulighederne under Ekstrafag (tilkøb) ovenfor.

Kurset betales 14 dage før sæsonstart. Alternativt kan kurset, efter aftale med kontoret, betales med månedlige afdrag.

Aktuelle kursusperioder

Efterår 2017

Kursusperiode: 4. september – 15. december.
Ansøgningsfrist: 9. august 2017.

Forår 2018

Kursusperiode: 19. februar – 8. juni.
Ansøgningsfrist: 8. januar 2018.
Den vejledende optagelsesprøve ligger i uge 4 (2018)

Musikundervisningen foregår i København.

Sådan tilmelder du dig

– Klik på det ønskede kursus ovenfor
– Udfyld og godkend den elektroniske tilmeldingsblanket
– Betal depositum
– Du modtager en mail med yderligere information i løbet af få dage

Bemærk, at du skal have indbetalt 1000,- kr. i depositum for at gå til den vejledende optagelsesprøve. Depositummet er aldrig spildt: Bliver du optaget, trækker vi depositummet fra kursusprisen. Får du afslag, betaler vi depositummet tilbage.

Kontakt Afdelingsleder Lis Wessberg, hvis du har spørgsmål vedr. kurset eller tilmelding.

Undervisere:

Niels H. Pedersen

Lili Winkel (Johansen)

Jakob Roland Hansen

Anders Holst

Martin Seidelin Sørensen

Spencer Gross

Nils Raae