Sangskrivning

Lær at skrive dine egne sange med vers og omkvæd. Du får indblik i, hvordan du opbygger og arrangerer dine sange – uanset om du skriver pop, rock eller noget helt tredje.

Du lærer, hvordan du får mest muligt ud af dine akkorder, melodier og tekster.

Du finder let et hold, som passer til dit niveau og dit ønske til genre.

Læs mere  i holdbeskrivelserne.

Find dit hold og tilmeld dig

Hold nr: 55116
Ledige pladser

Songwriting Camp v. Jonas Rendbo

39,00 lektioner: 22.9.2017 - 24.9.2017 , Fredag kl. 10:00
Sted: Rentemestervej 25. København NV
Underviser: Jonas Rendbo
Tilmeld
Kursuspris: 2783 kr.

Max. 9 deltagere.

Dette kursus er for producere, sangskrivere og artister, og vil være et intensivt forløb over 3 dage i Millfactory Studiet i København (www.millfactory.dk)

Når man skal skrive et hit idag, er det oftest et samarbejde mellem flere involverede parter - publishing agenter, producere, sangskrivere og artister. Publishere modtager hele lister fra pladeselskaber eller managers, over hvilke nationale og internationale artister der er på udkig efter nye sange, og så sættes der songwriting camps op, med talentfulde producere og sangskrivere, hvor man på kryds og tværs skriver nye sange, som er skræddersyet specielt til disse artister. Det kan også være songwriting camps, hvor man skriver til én specifik artist, som selv deltager.

Som sangskriver og/eller producer er denne diciplin meget spændende og udfordrende, da man bliver skubbet ud i situationer, hvor man måske ikke normalt befinder sig. Man bliver gjort opmærksom på sine egne styrker og svagheder, og lærer at tilpasse sig forskellige scenarier. Det er enormt givende for alle involverede parter, da man her har en fremragende mulighed for at lære af hinandens processer og kompetencer - samtidig med at man lærer at skære hurtigt og effektivt ind til benet, og levere under tidspres. Man vil højst sansynligt opleve at skulle tilpasse sig nye genrer og arbejdsmetoder, som man ikke er vant til, hvilket på alle måder er lærerigt.

I løbet af de 3 dages kursus, vil de deltagende blive sat sammen på 3 hold. På hvert hold vil der være 1 producer, og 2 sangskrivere/artister. Hver dag vil man skulle være på et nyt hold, og der satses på at alle hold leverer en ny sang, når dagen er omme. Herved skulle vi gerne ende med 9 færdige sange, når kurset ender.

Rettigheder til sangene fordeles i lige dele mellem de deltagende sangskrivere, og registreres gennem KODA.

Trænger du til at blive udfordret på din sangskrivning og/eller produktion, og skabe nye relationer til talentfulde mennesker, som er i samme båd, så er dette kursus noget for dig!

 ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sted: MillFactory Studios - Rentemestervej 25, 2400 København NV

Datoer: Fredag d. 22/9 - Lørdag d. 23/9 og Søndag d. 24/9.
Alle 3 dage kl 10-22.

OBS!
Ved tilmelding: Indsend materiale i form af 3 sange som mp3, for at blive optaget på kurset?
Dit materiale indsendes til liw@rytmiskcenter.dk

Kursuspris: 2.783,-
S/A/P-pris: 2.393,- (Kbh. og Frb.)

Mødegange

Start Slut Lektioner Lokale
22.9.2017 10:00 22.9.2017 21:55 13,00 Studie 1
23.9.2017 10:00 23.9.2017 21:55 13,00 Studie 1
24.9.2017 10:00 24.9.2017 21:55 13,00 Studie 1

Underviserne

Tjek de tilknyttede musikundervisere ved at klikke på de respektive links.

Aktuelle kursusperioder

Vi opretter løbende nye kurser med forskelligt fokus. Se vores aktuelle kurser.

Musikundervisningen foregår i København.

Weekend

Undervisning i weekenden.

På Rytmisk Center er alle velkomne uanset niveau, og uanset om musik er din fritidsinteresse eller store passion. Du kan lære at synge, at spille et instrument, at synge i kor, at spille i band eller at skrive dine egne sange.

Du kan også lære arbejde med PA anlæg, musik på computer, fx indspilning, mix og mastering samt undervisning i de mest gængse DAW/musikprogrammer (Ableton Live, Logic og Pro Tools) og meget mere.

Du bliver undervist på hold, så du kommer til at dele din musikinteresse med andre. Alle vores undervisere er erfarne musikere og musiklærere.

Du kan sagtens tilmelde dig, selvom et hold er startet. Der skal blot være ledige pladser, og du skal tilmelde dig inden for de første 3 mødegange. Vil du tilmelde dig senere, skal du kontakte kontoret først. OBS: Dette gælder dog kun for kurser af mere end 6 mødegange. 

Kontakt underviseren eller kontoret, hvis du er i tvivl.

Se alle vores hold i menuen.

God fornøjelse!

Praktisk information

Klik her for information om tilmelding, betaling, ferieperioder, mv.

Undervisere:

Jonas Rendbo