Jens Eyde Kvadrat

Jens Eyde er uddannet på Musicians Institute i Los Angeles. Han har optrådt i mange forskellige sammenhænge med diverse bands/artister (John Marx, Ancher Grøn Big Band, Rick Reed, Doctors Order, Morten Wittrock, Home At Seven, Amin Jensen, Hits Unlimited, Øernes Blues Band, Helmig Jam, Stagebreakers, Bruce Brothers Band, Karen, Rock N´ Rollers Show, Blues Beatles m.fl.) i hele Danmark på større og mindre spillesteder / festivaller, samt i udlandet (USA, Brasilien, Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland).

Han er nu medlem af Uffe Lorenzen´s nye band LYDSYN der har turneret rundt i Danmark. De spillede bl.a. på Copenhell 2022 og deres debut LP som er produceret af Flemming Rasmussen (Metallica, Gasolin, Savage Rose, Sort Sol) udkommer i September 2022, derefter har de en turne i efteråret 22.

Jens indretter undervisningen ud fra kursisternes behov og ønsker. Der er naturligvis grundteknikker, koordination m.m. der er vigtig at lære uanset hvad man ønsker at spille. Han går meget op i at bruge musik som en del af undervisningen, f.eks. lytte til og analysere forskellige numre. Undervisningen er dermed en passende blanding af teori og praksis.

Jens har sideløbende med sit musikervirke undervist børn, unge og voksne i mange år og har dermed en stor erfaring og forståelse for forskellige kursisters tilgang til trommerne. Udover uddannelsen på Musicians Institute har Jens igennem årene løbende været på flere studie rejser i Brasilien og USA for at dygtigere sig yderligere. Han har naturligvis også samlet en masse spille erfaring han kan dele ud af i undervisningen.

Spotify