Linda Bergström
Linda har fået vokalmusik og korsang ind med modermælken, og sang og optrådte de første mange år af sit liv i både teater og musicals og sang adskillige koncerter sammen med sit familiekor. De andre i familien husker stadig en nat hvor de vågnede af tonerne af en The Real Group-arrangement, som den dengang seksårige Linda sang i søvnen. Siden da har Linda i sit professionelle arbejde haft mulighed for at samarbejde med nogle af vokalmusikkens største navne, blandt andet The Swingles (UK) og New York Voices (US).
Linda synger i flere projekter, blandt dem vokalkvartetten Åkervinda, der blev nomineret til en svensk Grammis i 2019 og samme år var gæster i det populære tv-program ”Allsång på Skansen”. Hun er også med i indie-jazzbandet We Float; vinder af Sveriges Radios pris ”P2 Jazzkatten” i kategorien ”årets band” 2018, den akustiske vise-jazz duo Ava og det prisvindende vokal big band Touché. Derudover synger hun backing kor for Andreas Odbjerg og har sammen med ham optrådt på nogle af Danmarks største festivalscener, heriblandt Smukfest, NorthSide Festival og Grøn Koncert.