Undervisning i blæseinstrumenter for børn København
Drømmer du om at blive trompetist eller fløjtenist? Har du aldrig prøvet at spille trompet eller fløjte før, eller er du allerede godt i gang med at spille trompet eller tværfløjte, men ønsker at blive endnu bedre? Så har vi et hold til dig!
Blæseinstrumenter er i sandhed fantastiske instrumenter, der både egner sig som soloinstrumenter og som gør sig fantastisk som akkompagnement til andre instrumenter.
Men ulig andre instrumenter som f.eks. guitar og klaver, hvor lyden og tonen dukker op, så snart man rammer instrumentet med sine fingre, kræver det den helt rette blæseteknik og i øvrigt fornemmelse for tonalitet at frembringe de smukke - både kraftige og fine - luftige lyde på blæseinstrumenter.
Undervisning i blæseinstrumenter: Lær at spille trompet og tværfløjte
Der er masser at give dig til, når du kaster dig ud i at lære at spille på et blæseinstrument. Til vores undervisning i blæseinstrument for børn lærer du bl.a.:
- At få styr på din blæseteknik, vejrtrækning og greb på dit blæseinstrument
- At forstå og mestre tonedannelse, intonation og klang
- At spille melodier efter noder og/eller gehør
- At improvisere på dit instrument
Undervisningen tilrettelægges ud fra dine ønsker, og det er altid dig og underviseren, som i fællesskab finder frem til, hvilke sange du har lyst til at spille, og hvordan du kan blive endnu bedre til dit instrument.
Er du i tvivl om, hvilket hold der passer til dig? Du er altid meget velkommen til at kontakte os - så hjælper vi dig med at finde det rette hold til dit niveau.
Undervisning i trompet eller tværfløjte: Hvordan foregår det?
Undervisningen foregår på hold af tre deltagere. Underviseren tilrettelægger altid undervisningen på holdet, så hver deltager kan arbejde individuelt ud fra eget niveau og egne mål og ambitioner. At undervisningen foregår på et hold er imidlertid med til at danne rammerne om et musikalsk fællesskab og er typisk også en motivationsfaktor for hver enkelt deltager på holdet.
Hver underviser arbejder ud fra sin egen stil og undervisningsform. Du kan læse mere om de enkelte underviseres stilart på deres underviserside: [Læs mere om de enkelte undervisere]
Du er også altid velkommen til at kontakte underviserne for at blive klogere på deres undervisning.
Køb af blæseinstrument til undervisningen
For at modtage undervisning er det nødvendigt at have et instrument til rådighed derhjemme, så du har mulighed for at øve dig mellem hver undervisningsgang. Det er vigtigt for at kunne lære at spille på dit instrument og sikrer samtidig, at du får mest muligt ud af undervisningen.
Er du i tvivl om, hvilket instrument der passer til undervisningen? Du er altid velkommen til at tage fat i underviseren, som kan vejlede dig i, hvilket instrument der passer til undervisningsformen samt dit barns niveau.