Musikerlinjen
Elsker du at arbejde intensivt med dit hovedinstrument, og ønsker du at arbejde med den skabende proces gennem komposition og arrangement?
På Musikerlinjen har vi fokus på dig og dine ønsker til hvor du er på vej hen, hvad enten det er musikkonservatoriet der er målet eller noget helt andet. Bare du ønsker musikalsk udvikling og er klar på at blive udfordret både af dine undervisere og medkursister.
Vi arbejder ikke med bestemte genre og tager altid udgangspunkt i de kursister vi optager. Hver semester er nyt! Undervisningen vil tage udgangspunkt i at styrke din unikke musikalitet, og du kommer derfor til at arbejde ud fra dine egne personlige og musikalske drømme, som bliver din ramme og mål for dit forløb her på Rytmisk Center.
Overvejer du at søge Musikkonservatoriet eller anden musikuddannelse kan vi også hjælpe dig med at blive klar til disse optagelsesprøver.
Ansøgningsfrist vedr. forår 2025 er 10. januar.
Semestret ligger 27. februar - 13. juni. 2025.
Du får undervisning i:
:: Hovedinstrument - 1 soloundervisningslektion pr. uge. ::
:: Combo/Sammenspil/Improvisation - 2 lektioner pr. uge – 3-7 kursister. ::
:: Sangskrivning/komposition/musikproduktion - 3 lektioner pr. uge – 2-6 kursister. ::
:: Musikteori og Hørelære - 2 lektioner pr. uge – 2-6 kursister. ::
I alt 8 lektioner pr. uge.
Undervisere
Det er vigtig for os, at vores undervisere er udøvende inden for sine respektive områder. HER kan du se alle de undervisere som er på De Intensive og de respektive linjer.
Gæsteundervisere
Hvert semester inviterer vi gæsteundervisere indenfor, og altid er det nogle af tidens hotteste musiknavne.
Vi har de seneste semestre haft gæsteundervisere som Brimheim, Eee Gee og Søren Buhl, m.fl.
Skema
Skemaet lægges efter optagelsesprøverne. Undervisningstiden er inden for tidsrummet 9-17.
Undervisningen vil typisk blive placeret på 2-3 dage.
Ekstra fag
Hvis du ønsker det, kan du udvide dit skema med ekstra fag. På denne måde har du mulighed for at sammensætte dit skema så det bliver 100 % målrettet dine behov.
Ekstra fagene vælger du frit fra Rytmisk Centers hjemmeside under Voksne
Når du ved hvilke ekstrafag du ønsker, kontakter du os på mail: deintensive@rytmiskcenter.dk som vil sørge for at ekstrafagene passer ind i dit faste skema.
Når du vælger ekstrafag udover dit faste skema får du 30 % i rabat på de ekstrafag du vælger.
Arrangementer
Udover den faste ugentlige undervisning vil der være forskellige arrangementer i løbet af semestret, såsom Colab uge på tværs af alle linjer og koncerter. Derudover tilbydes alle kursister på De Intensive individuel studievejledning som kan omhandle branche, uddannelse m.m.
Undervisningen ligger i København.
Har du spørgsmål til De Intensive linjer, kontakt os på deintensive@rytmiskcenter.dk
OBS! Det faglige niveau på De Intensive er højt, så er du begynder eller let øvet, og stadig ønsker en kursuspakke, skal du tjekke vores 13 ugers kursuspakker ud.
KURSUSPERIODER 2024
EFTERÅR 2024
Kursus periode: 2. september til 13. december.
Tilmeldingsfrist: 14. august
Optagelsesprøver: Uge 34 (august)
PRIS
Kurset koster: 23.000 / SAP 21.700.
For pianister koster kurset: 20.000 / 18.700.
Betalingsfrist er 2 dage efter bekræftelse på optagelse på kurset. Alternativt kan kurset, efter aftale med kontoret, betales med månedlige afdrag.