Debatmøde og foredrag m. Jacob Holdt

26. marts 2008

Empire Bio

”I er værre racister end Ku Klux Klan”

Rytmisk Center i København havde onsdag d. 26. marts 2008 kapret Nørrebros populære biograf Empire Bio til en forestilling om skyggesiden af det USA, vi normalt oplever gennem Hollywoods lysende celluloid; bagsiden af friheden i ”The Land of Opportunities”. I samarbejde med produktionsskolen K.U.B.A. havde Rytmisk Center inviteret foredragsholder og Amerika-fotograf Jacob Holdt til at vise sit verdensberømte lysbilledshow om USA’s fattige og udstødte eksistenser, racisme og undertrykkelse – med efterfølgende debat. Det blev et bombardement af nethinder og hjertekamre, de ca. 200 fremmødte unge sent vil glemme…

USA er et zoom på tilstanden i Danmark
Kl. 9:00 lukkede døren til biografens mørke, og dagens ordstyrer – DR-journalist Kristian Danholm – kunne byde velkommen til arrangementet. Han kom med en klar opfordring til de unge tilhørere om at udnytte muligheden for at spørge og deltage i debatten – ”det er ikke hverdagskost at have en kapacitet som Jacob Holdt inden for rækkevidde!”
Og et øjeblik efter stod han der. I egen høje person foran det hvide biograflærred. Med sit karakteristiske lange flettede skæg, grå hår, brugte denimtøj – og et mildt udtryksfuldt ansigt, der vidner om mange indtryk, oplevelser og møder. Jacob lagde op til første del af sit lysbilledshow:
”Jeg vil vise jer, at I er værre racister end Ku Klux Klan,” indledte han stejlt, ”jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg er selv KKK-medlem og kender dem personligt”. Jacob understregede sin pointe med budskabet, at man ikke skal dømme en racist på, hvad han siger, men hvad han gør:
”Hvor mange af jer har nære venner fra indvandrermiljøet? Hvor mange af jer oplever ikke, at I og danskerne omkring jer flytter bolig og skole, når der er for mange fremmede, der nærmer sig jer og jeres livsførelse? Hvor mange af jer byder fordomsfrit en farvet indenfor og interesserer sig for hans historie? Tag ikke fejl – klanmedlemmerne har masser af sorte venner; masser af venner der er udstødte, som dem selv. Kutterne og korsafbrændingerne er ene og alene et råb om hjælp!”
Jacob betragter USA som et forstørrelsesglas, som viser os Danmarks tilstand; som fortæller os, hvor racediskussionen, tolerancen og næstekærligheden er på vej hen her i landet.
Og med de ord kunne Jacob tænde for lysbilledshowets første del, som starter med den amerikanske slavehandel tilbage i 1800-tallet.

Slaveri og børnearbejde har gode kår
Med sine på samme tid dragende og frastødende fotos tog Jacob Holdt tilhørerne på en rejse gennem sydstaternes farmermiljø i 70’erne, hvor Jacob oplevede at slaveriet lever i bedste velgående – selvom udvekslingen af penge og arbejdskraft har fået nye begreber siden 1800-tallet, er den belastede og ufrie relation mellem den hvide herremand og den sorte slave bevaret.
På sin rejse som vagabond gemmen sydstaterne kom Jacob indenfor i de gigantiske hvide mansions, som huser en materiel rigdom, der overgår de flestes fatteevne. Og få hundrede meter derfra boede han hos bomuldsarbejderne i de faldefærdige, rådne, rottebefængte, stinkende shacks, der ofte huser hele familier på få kvadratmeter.
For at overleve må også børnene arbejde – iflg. Jacob er USA derfor et af de lande i verden, der har den største udbredelse af børnearbejde!
Sammenfattende for Jacobs møde med folk på begge sider af den kridtstreg, der adskiller rig og fattig, undertrykker og undertrykt, og racist og minoritet, er, at had og racisme kommer af smerte. De værste undertrykkere og racister har selv oplevet svigt og mishandling som børn.

Fra det fattige syd til det rige nord
Første del af lysbilledshowet varede godt en time, og var en stor mundfuld for de fleste. Efter en pause på 20 min. kunne Jacob blænde op for anden del af sin fortælling, hvor scenen nu blev rykket fra de fattiges og håndfastes farmermiljø i sydstaterne til de riges og intellektuelles storbymiljø i nordstaterne.
Med Jacobs fotos af forarmede sorte i Harlems ghettoer, fulgte vi en række skæbner på deres vej op og ned i livet – ind og ud af misbrug, mishandling, fængsler og lighuse. Budskabet var uforandret. Og efter (endnu) halvanden time i USA’s skyggeside, var det tid til, at det udmattede publikum kunne få afløb for spørgsmål, tanker og holdninger.

”Vi må have kærlighed til mennesker”
Ordstyrer Kristian Danholm lagde op til den afsluttende debat med en erkendelse af selv at være fyldt godt op med billeder, ord og andre indtryk. Han lod det være op til de unge tilhørere at sætte ord på holdningerne, tvivlen og følelserne i dialog – og konfrontation – med Jacob Holdt himself.
”Jeg føler mig provokeret af, at du sidestiller racisme med homofobi”, var en af de første reaktioner fra salen. Jacob forklarede sig med, at de to ting grundlæggende er det samme. Og spurgte retorisk ud i salen, om de virkelig mente, at to bøsser kunne gå arm i arm frit på gaden i Vejle…
Andre var dybt kritiske over for det relativt positive og forstående billede, Jacob tegner af Ku Klux Klan – især erindringen om lynchninger og korsafbrændinger var benzin for de unge tilhøreres skepsis. Jacob slog det hen som hørende 50’erne til og være rent show for kameraer og verdenspresse. Han havde selv oplevet at de hadefulde slagord forstummede, så snart hans videokamera løb tør for batteri.
flere tilhørere søgte svar: Er situationen håbløs? Hvad kan man selv gøre?… Jacobs gennemstrømmende mantra var, at vi må have kærlighed til alle mennesker; at vi må se et menneske i hver fjende og omfavne ham – ikke udstøde ham, om han så er racist, nazist, radikal islamist, eller et helt fjerde velkendt fjendebillede.

Slutteligt spurgte Kristian ud i salen, hvor mange der kunne tænke sig at tage på tur med Jacob Holdt i USA – knap en fjerdedel af tilhørerne markerede.

Kl. 14.30 kunne Kristian således runde af for en spændende dag i selskab med en engageret mand, som – trods han til tider snubler i fakta, argumenter og nuancer – taler en prisværdi sag for en række befolkningsgrupper, der knappest kan mønstre en stemme selv!
Med dette debatarrangement – det første af syv arrangementer i 2008 – fik Rytmisk Center sat billederog ord på den debat om racisme og undertrykkelse, der for arrangørens unge målgruppe ofte dvæler ved luftige begreber, verbal imødekommenhed, og fordomme og holdninger arvet af foregående generation. Rytmisk Center kunne således konstatere, at debatten fortsat havde luft under vingerne flere dage efter de unges møde med Jacob Holdt…