Musik og det gode liv

Debat den 17. april klokken 16.00 - 18.30

17. april 2018

Københavns Professionshøjskole (UCC), Humletorvet 3, 1799 København V

Debat/Høring: Musik og det gode liv – sammenfatning

Tirsdag d. 17. april afholdt Rytmisk Center og Københavns Professionshøjskole (tidl. UCC) debat under overskriften “Musik og det gode liv”. I løbet af arrangementets 2,5 time i Professionshøjskolens lokaler fik de godt 60 tilhørere – en god blanding af pædagogstuderende og fagfolk – en levende indføring i bredden i det pædagogiske arbejde med musikken.

I panelet stod 13 erfarne mennesker fra forskellige hjørner af feltet:

Første indslag var en 15 minutters koncert med Demokratibandet, som gav en forrygende smagsprøve på deres politiske punk-folk. Demokratibandet består af fem udviklingshængede unge, som selv skriver deres sange og dermed sætter deres egen situation i samfundet til debat.

Debatten var opdelt i tre temaer, og grundet panelets størrelse og mangfoldighed blev panelet introduceret i mindre bidder af 3-5 personers grupper.

Panelisterne fortalte om deres musikpædagogiske arbejde med alt fra børnehavebørn, socialt udsatte unge i Tingbjerg, børn med diagnoser, børn og unge udviklingshæmmede, ældre på plejehjem og kriminelle fængselsindsatte.

Projekt Sangglad præsenterede deres arbejde med at gøre sang til et centralt element i daginstitutionerne. Og Niels Olsen fortalte, hvordan Nordea Fonden på lige fod med klassiske sundhedstiltag betragter musik og sang som centrale søjler i det, de kalder Det Gode Liv, og derfor støtter en lang række musikpædagogiske projekter økonomisk (bl.a. Projekt Sangglad).

Panelets to musikantropologer bandt teori, forskning og praksis sammen og beskrev blandt andet, hvordan forskellige musikinitiativer fx kan få unge med en anden alternativ baggrund til at glide ind og ud af fællesskaber på en ny måde. Desuden beskrev de, hvordan musikpædagogisk arbejde i Danmark traditionelt set altid har hængt sammen med noget didaktisk, hvor man i udlandet i højere grad længe har arbejdet ud fra en community-tankegang.

Som debatten skred frem, kom flere og flere konkrete eksempler på, hvor meget musik i pædagogikken kan gøre for mennesker, som er udfordret på den ene eller anden måde. Fx fortalte Louise Adrian (Fangekoret) om hårdkogte fanger, som har siddet mange år i fængsel, og som pludselig får modet til at stille sig op og synge musicalklassikere foran et publikum – og hvordan musikken således skaber en inklusion af mennesker, der ellers var dømt ude. Der var også flere eksempler på ADHD-børn, som får mod og lyst indenfor andre fag – fx matematik og dansk – i takt med, at de får succesoplevelser med musikken.

Et gennemgående træk i debatten – på tværs af alderstrin, diagnoser, socialklasser og geografi – var, at det er tydeligt, at man har bevæget sig væk fra fokus på det håndværksmæssige og ekvilibristiske i musikken (fx at være god til at spille en bestemt coversang på guitar) over til det at udtrykke sig. Fællesskabet er kommet mere i højsædet, og pædagogens arbejde har i højere grad funktion af at skabe en ramme og først ‘blande sig’, når man bliver spurgt om hjælp.

Afslutningsvis blev det diskuteret, hvordan fremtiden for musik i pædagogikken ser ud. Generelt var der optimisme, men der blev blandt andet efterspurgt værktøjer til at sikre en bedre kønsbalance blandt de børn og unge, som gør brug af tilbuddene – lige nu er der en klar overvægt af drenge.

Direkte adspurgt om, hvad der skal ske de næste mange år, svarede Nina Foss fra Gøsselskolen – som i sin tid var revolutionerende – at der skal en ny revolution til for at sikre relevansen og kontakten til de nye generationer af børn og unge. Revolutionen skal komme fra de unge selv. Opfordringen er hermed givet videre.

Arrangementet sluttede, som det begyndte med 15 minutters koncert med Demokratibandet.

—————————————————————————————————

Musik i det pædagogiske arbejde

Danmark har en fin tradition med at bruge musikken i det pædagogiske arbejde: rytmik og sanglege i daginstitutionerne, bands i både fritidshjem og klubber, og musikalske livsfortællingsprojekter og kor for udsatte borgere og mennesker med nedsat funktionsevne – fra Lotte Kærså over Vesterbros Ungdomsgård til Fangekoret i Vestre Fængsel.

Hvor står musikken i det pædagogiske arbejde i dag?

• Hvordan er pædagogerne og musikerne på de pædagogiske arbejdspladser i stand til at få rammer og betingelser til at have musikken med – og hvordan arbejder de konkret med musikken i det pædagogiske arbejde?
• Hvordan er de ansatte i det pædagogiske felt i stand til at løfte opgaverne – både musikfagligt og pædagogfagligt på en gang.?
• Hvordan kan vi argumentere for at musikken i dag har en vigtig rolle i det pædagogiske felt: er musikken et redskab for personlig udvikling og faglig læring, eller har den en værdi i sig selv?
• Sker der en æstetisk fornyelse, eller står vi med musikalske udtryk som ikke er fulgt med tiden?

Vi inviterer alle interesserede – herunder undervisere, pædagoger og andre der bruger musikken i det pædagogiske arbejde til en debat om hvordan vi kommer videre, og vi møder eksempler på hvordan musikken bliver sat i spil i det pædagogiske felt.

Tilmeld dig vores facebook event her.

Moderator

Jens Christian Madsen

I kommer til at møde

Niels Olsen – Projektchef, kultur. Nordea-fonden.

Johannes Skeldbo – projektet Musik og Inklusion samt arbejder musikalsk  med ældre på Frederiksberg.

Kristine Ringsager – Ph.d. og cand.mag. i musikvidenskab og antropolog. Aalborg Universitet.

Projekt Sangglad – sanginstitutioner i Danmark.

Annette Brønnum – Børnehuset Harmonien (selvejende integreret daginstitution på Frederiksberg der arbejder meget med musik).

Nina Foss – Gøsselskolen.

Martin Bentholm – Vesterbros Ungdomsgård.

Thorbjørn Appehl m.fl – Villa Musica i Hillerød (musisk helhedsskole/ behandlingsinstitution for drenge og piger i alderen 7 – 14 år med psykosociale og indlæringsmæssige problemer).

Marie Dam Hansen – musik- og sprogpædagog.

Lars Romild – pædagog fra Hulegården og Demokratibandet (med mennesker med nedsat funktionsevne).

Louise Adrian – Fangekoret (indsatte på udgang samt tidligere indsatte, som er fortsat med at synge efter løsladelsen).

Mikael Welner m.fl. – Empata (3-årige uddannelsesforløb for unge, STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) eller USB (ungdomsuddannelse for unge med særlige behov) Empata underviser primært inden for det musisk æstetiske felt).

Sisse Tomczyk – Zag du gaf (musikskole der arbejder med instrumentalundervisning til børn/unge med ADHD, autisme og andre mentale diagnoser).

Gratis entré.

Location:
Humletorvet 3
1799 København V
Indgang i gården i Warehouse på Humletorvet – lokale W6-08.