Informationsmøde Songster College

Mandag d. 6. november kl. 16.00-17.00 afholder Rytmisk Center Informationsmøde vedr. Songster College.

Afd. leder Lis Wessberg vil være til stede for at besvare spørgsmål, og skolens lokaler og lydstudier vises frem, hvis der er interesse for det.

Sted
Rytmisk Center
Vesterbrogade 107 E, 1. sal (kontoret)
1620 Kbh. V.

OBS!
Tilmelding nødvendig til mail: liw@rytmiskcenter.dk

Songster College

Foto: Niels Hougaard

Songster College er et helt nyt 1 årigt kursus (35 uger) på Rytmisk Center.
Afgangsprojektet er defineret som en EP produktion indspillet i Rytmisk Centers lydstudie A inklusiv musikvideo, og release koncert på et af Københavns større spillesteder.

Som kursist på Songster College arbejder du intensivt på, at få flest mulige værktøjer til at få din musik ud over rampen. Derfor vil der, udover den kunstnerisk skabende del, såsom sangskrivning og musikproduktion, også være fokus på visuel identitet og videoproduktion. Disse elementer vil spille en afgørende rolle i forbindelse med dit afgangsprojekt.

Songster College har et særligt fokus på musikbranchen, da det er den kursisterne senere skal blive en del af. Derfor er det også helt naturligt, at der vil være en del undervisning der knytter sig hertil, i kombination med virksomhedsbesøg og gæsteundervisere, fra forlag og pladeselskaber m.m.

Songster Colleges 6 fagmoduler

Sangskrivning / Komposition
Sangskrivning og Komposition er et fag, hvor vi kontinuerligt skaber og videreudvikler DINE musikalske værker. Sideløbende reflekterer vi over den kreative proces. Der arbejdes med at formulere og opstille kreative rammer for egne projekter, og med at planlægge arbejdsforløb.

Forløbet udspiller sig vekslende mellem et individuelt arbejdsrum, hvor den enkelte arbejder på sine værker, og et kollektivt, dialog-baseret arbejdsrum, hvor processer, materiale, idéer og tanker deles.

Gennemgående underviser: Kaspar Kaae 

Produktion
I dette fag vil vi arbejde med at få DIN musik til at fremstå helstøbt og velproduceret. Gennem konkrete øvelser arbejder vi henimod at skabe dine egne synth-lyde og beats, arbejde med samples, form, dynamik og arrangement.  Vi vil aflure tricks og teknikker fra dine yndlignskunstnere og eksperimentere med hvordan tilfældigheder kan inspirere dig til at komme videre med musikken -og vigtigst af alt, vil vi hele tiden holde fokus på, hvad det er DU ønsker din musik skal udtrykke og formidle til lytteren.

Den moderne producer står, groft sagt, for hvordan den rå sang; tekst, melodi og akkorder indpakkes og serveres, og spiller selvsagt en vigtig rolle for hvilket udtryk den færdige sang formidler til modtageren. For at ramme det rigtige udtryk skal produceren mestre og kreativt arbejde med komposition, arrangement, instrumentering og lyddesign.

Gennemgående underviser: Rasmus Allin 

EP produktion. Indspilning / Mixning / Mastering
Med udgangspunkt i DIT projekt arbejder vi med indspilning, mix og mastering i studie A på Rytmisk Center. Efter at have været en tur hos en toneangivende producer, indspiller du musikken til din kommende EP.

Lydtekniker: David Elberling 

Efteråret 2017 er det disse producere:
Producer: Mads Brinch 
Producer: Brian Batz
Producer: Rasmus Allin 

Musikvideo
Med udgangspunkt i en af sangene på din kommende EP, producerer du en musikvideo i samspil med professionelle videoteams.

Efteråret 2007 er det disse videoteams:

IMS Film, Rawshooter, Watchme.media

Branche/ Projektledelse/ Entreprenørskab
I faget Branche/ Projektledelse/ Entreprenørskab får du et indblik i den danske musikbranche, hvilke aktører der er bærende, hvordan de opererer og hvilke mekanismer der gør sig gældende i en branche i konstant forandring.

Der arbejdes herudover med diverse projektledelses værktøjer, der ruster dig til at tage lederskab over egne musikalske projekter. Der arbejdes med dine individuelle kompetencer og udfordringer, både i forhold til det konkrete projekt, og i forhold til udfoldelsen og formidlingen af det.

Gennemgående underviser: Kristoffer Rom

Visuel identitet
I faget Visuel Identitet arbejdes der med at udvikle en visuel retning, der går i samspil med din musik, og den kunstner du ser dig selv som. Det handler om at præsentere din musik så tydeligt som muligt, og i bedste fald supplere med et ekstra lag der løfter musikken.

Visuel identitet handler om alle visuelle elementer, fra hjemmeside, cover, flyers, videoer til scenetøj og scenografi. Det handler om at skabe et samlet, tydeligt, visuelt udtryk, der giver et klart billede af hvilken slags kunstner du er. I modulet indgår portræt fotografering af professionel fotograf.

Gennemgående underviser: Stine Kinck

Release koncert vil ligge som afslutning på et udvalgt spillested i Københavns området.

Forudsætninger
Kurset er målrettet dig der allerede arbejder intensivt med at dygtiggøre dig som sangskriver/komponist/producer i samspil med kompetencer som sanger/rapper/instrumentalist.

Du skal have din egen laptop med på kurset, med den musiksoftware som du allerede arbejder i installeret – typisk Logic, Cubase, Ableton Live eller ProTools.

Antal kursister
Vi optager maks. 4 kursister pr. år på Songster College.

Skema

Undervisningen ligger i dagtimerne inden for tidsrummet 9-16. Du har i gennemsnit 12 lektioner pr. uge. Derudover skal du tillægge en del hjemmearbejde.

Skolens lokaler kan benyttes som øvelokaler uden for undervisningstiden. Det præcise skema lægges efter den vejledende optagelsesprøve.

Musikundervisningen foregår i København.

Tilvalgskurser (tilkøb)
Klik HER og få et samlet overblik over vores tilvalgsfag. Når du har dannet dig et overblik, kan du efterfølgende vælge evt. tilkøb til ved den generelle tilmelding.

Kursuspris
56.716,-  / SAP 52.426,- 
Prisen er eksklusiv evt. ekstrafag. Du kan tilkøbe ekstrafag ved tilmelding – se mulighederne under Tilvalgskurser (tilkøb) ovenfor.

Kurset betales 14 dage før sæsonstart. Alternativt kan kurset, efter aftale med kontoret, betales med 10 rater.

Kursusperiode 2017 
27. februar til 23. juni + 14. august til 15. december.

Kursusperiode 2018
26. februar til 22. juni + 13. august til 14. december.
Ansøgningsfrist d. 18. december 2017.

Ferieplan 2017

Efterårsferie i uge 42.

Ferieplan 2018

Påskeferie i uge 13
2. påskedag d. 2. april
St. Bededag d. 27. april
Kr. Himmelfart d. 10. maj
2. pinsedag d. 21. maj
Sommerferie fra uge 26 til og med uge 32.
Efterårsferie i uge 42.

Den vejledende optagelsesprøve
Når du ansøger om optagelse på Songster College bliver du bedt om at indsende 2 af din egne sange/produktioner. Derudover inviterer vi dig til en vejledende optagelsesprøve.
Den vejledende optagelsesprøve er en præsentation af et af dine værker, efterfulgt af en samtale.
Din præsentation kan være en live optræden med band, eller du synger/rapper til et track du selv har skabt.

Prøven varer ca. 30 minutter.

Vi forbeholder os ret til at give afslag til ansøgere, der ikke har det nødvendige faglige/kunstneriske niveau til at skabe et homogent hold. I de tilfælde tilbyder vi alternative kurser.

Sådan tilmelder du dig
Klik på det ønskede kursus ovenfor.

Udfyld og godkend den elektroniske tilmeldingsblanket.

Betal depositum.

Du modtager en mail med yderligere information i løbet af få dage.

Bemærk, at du skal have indbetalt 1200,- kr. i depositum for at gå til den vejledende optagelsesprøve. Depositummet er aldrig spildt: Bliver du optaget, trækker vi depositummet fra kursusprisen. Får du afslag, betaler vi depositummet tilbage.

Kontakt Afdelingsleder Lis Wessberg på mail liw@rytmiskcenter.dk, hvis du har spørgsmål vedr. kurset eller tilmelding.

Hør vores undervisere fortælle om Songster College