Sang-workshop for dig der elsker Rock, Punk & Metal (13-18 år)
Tilmeld
Sang-workshop for dig der elsker Rock, Punk & Metal (13-18 år).
Release Your Inner Beast - Lær at synge, screame eller growle, uden at smadre din stemme!
Hvem er du?
Du drømmer om at synge, screame eller growle i et band eller måske er du allerede i fuld gang med det.
Du har måske forsøgt at efterligne de sangere og extreme vocalists du ser op til, men det føles umuligt at få den fede lyd. Eller måske er det ubehageligt i halsen og din stemme bliver slidt.
Alt dette kan der gøres noget ved, og alle kan lære at synge, screame og growle.
På workshoppen vil du lære om de vigtige grundteknikker for stemmen og hvordan du synger clean eller med extreme vocals som distortion, growl, false chord, fryscream mm.
Du får tonsvis af tricks og simple øvelser. Der vil være masterclass, hvor I bliver undervist én ad gangen, foran resten af holdet. Her får du personlige råd til, hvordan du hurtigst rykker på dine drømme og hvordan du selv arbejder videre derhjemme.
Der er INGEN krav om erfaring, alle er meget velkomne.
Praktisk info:
Du skal have forberedt en sang du gerne vil arbejde med i Masterclass. Du skal kende sangen godt, men have udfordringer som du gerne vil arbejde med. Udfordringer kan være fx høje toner, manglende power, du lyder “for pæn”, ubehag i halsen og slitage af stemmen eller at du vil lære en bestemt type extreme vocals.
Medbring enten et backing track, evt karaoke (YouTube, Spotify osv) eller fx guitar, hvis du selv vil spille til. Medbring også tekst. Hav også gerne et lydeksempel med, hvis det er en bestemt lyd du går efter.
Kontakt gerne underviser, hvis du har spørgsmål til workshoppen.