Aske Knudsen
Aske Knudsen har produceret musik siden 2010. Han er bedst kendt som den ene halvdel af duoen ‘Ravi Kuma’, der i 2018 vandt DR’s KarriereKanon. Udover Ravi Kuma, har han produceret musik som freelancer, blandt andet for rapperen Sulka, men også teatermusik og podcasts.
Aske Knudsen er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2017, og har arbejdet professionelt med musik lige siden. Ved siden af arbejdet som udøvende artist, har han undervist på højskoler, og afholdt workshops.
For Aske Knudsen er alsidighed vigtigt, for at blive en dygtig producer. I undervisningen tager han udgangspunkt i den enkeltes æstetiske udtryk, men introducerer ofte opgaver, hvor man skal ramme en specifik lyd. Den ene dag laver man 00’er hiphop, den næste dag står den på hård techno. Han har som en høj prioritet, at både elevens musikalske historik og æstetiske sans udfordres og udvides.