George Mihalache

George Mihalache

Tlf: 22723673

Email: george@mihalache.dk

George Mihalache er født i Rumænien og opvokset i en familie af sigøjnermusikere – de såkaldte lautari, hvis musiktradition går generationer tilbage.

Han lærte at spille den rumænske folkemusik på gehør af sin bedstefar og udviklede sig hurtigt til en virtuos på cimbalom – et strengeinstrument med en unik klang hvis imponerende lyd fremmanes ved at slå to pinde på strengene.

Siden 1994 har han boet i Danmark og optrådt med nogle af de største navne inden for world, jazz og klassisk musik. Hans spil er både kraftfuldt og følsomt, og han har udgivet og medvirket på over 20 albums.