Katrine Villadsen

Katrine Villadsen er underviser og elektronisk sangskriver/komponist. Hun er sanger og producer under navnet Slow Ammo og skaber også lydlandskaber og teatermusik for andre. Udover at undervise på Rytmisk Center, er hun fast musikinstruktør og producer hos Turning Tables.
Katrine har over 10 års erfaring i at undervise folk i alle aldre og køn i elektronisk sangskrivning, kreativ proces, musikproduktion og sang. Hun har udviklet undervisningskoncepter til skoler og institutioner i Danmark og har stået for projektledelse og fundraising af adskillige camps, events, turné og udgivelser.
Katrine er medstifter af det danske chapter af We Make Noise (tidl. Beats By Girlz), en organisation der underviser i musikproduktion og faciliterer netværk for piger, kvinder, transpersoner og ikke-binære.