Producerkurset

Find dit hold og tilmeld dig

Hold nr: 300258
Ledige pladser

Producerkurset - DAG - Start februar 2020

Periode: 17.2.2020 - 29.5.2020
Sted: Vesterbrogade 107 E. København V
Underviser: Jesper Skovgaard
Tilmeld
Kursuspris: 14481 kr.

Du finder Producerkurset HER

Hold nr: 300259
Ledige pladser

Producerkurset - AFTEN - Start februar 2020

Periode: 17.2.2020 - 29.5.2020
Sted: Vesterbrogade 107 E. København V
Underviser: Jesper Skovgaard
Tilmeld
Kursuspris: 14481 kr.

Du finder Producerkurset HER


På dette kursus vil du få masser af værktøjer som vil udvikle dit talent som kommende producer og komponist.

Kursusindhold

Teknik
Du bliver fortrolig med at designe dine egne lyde helt fra bunden, så du kan tage skridtet videre fra kun at bruge presets i dine kompositioner, og du lærer om de mest gængse syntesemetoder. Efter dette forløb vil du være i stand til selv at skabe en bred palette af forskellige lyde (kicks og percussion, bass, pads, leads og effects) og dermed være bedre rustet til at skabe en mere personlig og unik lyd.

Vi gennemgår plug-ins til mix og mastering, så du bliver i stand til at tage kontrol over dine egne produktioner, og skabe det ønskede fokus i din lyd. Du lærer at give hvert instrument sin egen plads i frekvensbilledet med equalizeren og dens forskellige bånd og funktioner, resonanser og faseforhold. Du lærer at skabe en jævn lyd og undgå at instrumenter drukner i mixet med compressoren, hvor du bliver fortrolig med de grundlæggende såvel som de avancerede funktioner, og vi ser på hvordan du kan fremhæve punch og dynamiske detaljer uden at det lyder mast. Vi ser også på hvordan du kan bruge rumklang, delay og andre effekter kreativt i miksfasen.

I moderne musikproduktion er mastering blevet et must. Du lærer derfor om de forskellige dele af audio mastering: Master EQ, Loudness optimering, multiband kompression, stereo spread etc.

Komposition
Vi gennemgår komposition og form. Hvordan opbygger du en intro, så den fanger folks opmærksomhed, og hvornår skal der være breakdown? Du får tips til melodier, basgange, akkorder og reharmoniseringer, arrangement og instrumentering, og hvordan tilfældigheder kan inspirere dig.

Vi lytter til og giver kritik til hinandens og vores idolers musik. Hvad lykkes de med og hvad er typisk ‘definerende’ for forskellige elektroniske genrer?

Bemærk, at du skal medbringe din egen laptop med relevant musiksoftware samt hovedtelefoner.

Kurset er for den let øvede producer. Har du masser af erfaring med musikproduktion  er Producerlinjen under De Intensive mere relevant for dig.

Skema

Producerkurset – DAG: Undervisningen ligger mandag og torsdag kl. 9-13.35, begge dage.

Producerkurset – AFTEN: Undervisningen ligger mandag og tirsdag kl. 17-21.35 begge dage.

Kurset varer 13 uger. Der er 10 lektioner pr. uge.

1 lektion er 55 min. inkl. 10 min. pause.

Øvelokaler
Som kursist på vores kursuspakker har du mulighed for at benytte skolens undervisningslokaler udenfor din undervisningstid. Du kan booke øvelokaler inden for tidsrummet 9-22. Booking foregår på kontoret på 1. sal.

Tilvalgskurser (tilkøb)

Klik HER og få et samlet overblik over vores tilvalgsfag. Når du har dannet dig et overblik, kan du efterfølgende vælge evt. tilkøb til ved den generelle tilmelding.

Pris

Kurset koster: 14.481 / SAP 13.181

Prisen er eksklusiv evt. ekstrafag. Du kan tilkøbe ekstrafag ved tilmelding – se mulighederne under Ekstrafag (tilkøb) ovenfor.

Der er 2 dages betalingsfrist. Alternativt kan kurset, efter aftale med kontoret, betales med månedlige afdrag.

Aktuelle kursusperioder

Forår 2020

Kursusperiode: 17. februar – 29. maj.
Tilmeldingsfrist d. 30. januar.

Musikundervisningen foregår i København.

Sådan tilmelder du dig

– Klik på det ønskede kursus ovenfor
– Udfyld og godkend den elektroniske tilmeldingsblanket
– Du modtager en mail med yderligere information i løbet af få dage

Kontakt Afdelingsleder Lis Wessberg, hvis du har spørgsmål vedr. kurset eller tilmelding.