Sangskriverlinjen
Sange findes i alle afskygninger. Kærlighedssange, protestsange, sange man danser til og sange man bliver rørt af.
Nogle er skrevet på klaver - andre på computer. Nogle af optaget med bands i lydstudiet eller øvelokalet - andre på en telefon i et soveværelse. Uanset hvordan man skriver sange, er det noget man kan studere og blive bedre til.
Overvejer du at søge ind på konservatoriet eller anden musikuddannelse kan vi også hjælpe dig med at blive klar til disse optagelsesprøver.
Ansøgningsfrist vedr. efterår 2025 er 13. august.
Semestret ligger 2. september - 12. december. 2025.
Holdnr
Kursus
Startdato
Underviser
Sted
Kursusindhold
Sangskriverlinjen er for dig, der skriver sange på et højt niveau og ønsker at udfordre dig selv og udvikle nye færdigheder. Uanset om du overvejer at søge ind på en videregående musikuddannelse eller blot vil forfine dine evner uden specifikt studieønske, får du her både inspiration, teknisk indsigt og et kreativt fællesskab. Alle stilarter, genrer og sprog er velkomne, så længe du arbejder med musik og tekst.
Hver uge bliver du præsenteret for konkrete teknikker inden for sangskrivning, komposition og tekstforfatning. Du arbejder selvstændigt med opgaver og præsenterer dem i gruppen. Undervisningen foregår i et holdbaseret setup, hvor vi analyserer og lærer af både klassiske kunstsange og samtidens hits – fra Bob Dylan til Billie Eilish. Vi arbejder med rytmiske strukturer, storytelling, beatmaking og generativ AI og ser på, hvordan tekst og musik fungerer som kreative byggesten.
Som deltager bliver du en del af det kreative fællesskab De Intensive, hvor du i projektuger samarbejder med producere og musikere. Du lærer at kommunikere dine musikalske idéer og udvikle dine sange gennem input fra forskellige kreative perspektiver.
I løbet af kurset udvikler du en portefølje med 3–4 færdige sange, som kan bruges som fundament for din videre udvikling. Der er både holdundervisning og individuel vejledning, og med et lille hold får du den nødvendige sparring til at finde og styrke din unikke musikalske stil.
Undervisningen foregår på dansk.

Underviser
Undervisningen varetages af Karen Juhl Jensen, der uddannet fra RMC i sangskrivning og komposition.
Gæsteundervisere
Hvert semester inviterer vi gæsteundervisere indenfor, og altid er det nogle af tidens hotteste musiknavne.
Skema
Undervisningen ligger tirsdag og onsdag kl. 9.00- 13.35 begge dage.
I alt 10 lektioner pr. uge. Bemærk, at du skal medbringe din egen laptop med din foretrukne DAW installeret samt hovedtelefoner.
Ekstra fag
Hvis du ønsker det, kan du udvide dit skema med ekstra fag. På denne måde har du mulighed for at sammensætte dit skema så det bliver 100 % målrettet dine behov.
Ekstra fagene vælger du frit fra Rytmisk Centers hjemmeside under Voksne
Når du ved hvilke ekstrafag du ønsker, kontakt os på deintensive@rytmiskcenter.dk så vil vi sørge for at ekstrafagene passer ind i dit faste skema.
Når du vælger ekstrafag udover dit faste skema får du 30 % i rabat på de ekstrafag du vælger.
Arrangementer
Udover den faste ugentlige undervisning vil der være forskellige arrangementer i løbet af semestret, såsom Colab uge på tværs af alle linjer, Artist talks og koncerter. Derudover tilbydes alle kursister på De Intensive individuel studievejledning som kan omhandle branche, uddannelse m.m.
Undervisningen ligger i København.
Har du spørgsmål til De Intensive linjer, kontakt os på deintensive@rytmiskcenter.dk
OBS! Det faglige niveau på De Intensive er højt, så er du begynder eller let øvet, og stadig ønsker en kursuspakke, skal du tjekke vores 13 ugers kursuspakker ud.
KURSUSPERIODER 2025
EFTERÅR 2025
2. september til 12. december.
Ansøgningsfrist d. 13. august.
Optagelsesprøver ligger i uge 34 (18/8 til 22/8)
PRIS
Kurset koster: 25.000 / SAP 23.587.
Betalingsfrist er 2 dage efter bekræftelse på optagelse på kurset. Alternativt kan kurset, efter aftale med kontoret, betales med månedlige afdrag.