Covid-19

OPDATERET FREDAG 28. JANUAR 2022
Fra den 1. februar 2022, skal covid-19 ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Dermed ophører samtlige coronarestriktioner på Kulturministeriets område den 1. februar. Det gælder også krav om coronapas og mundbind her hos Rytmisk Center.

OPDATERET TORSDAG 21. JANUAR 2022
Så kom den dejlige bekræftelse på at vi kan holde fast i den planlagte opstart fra mandag d. 17. januar, og at vi må dyrke musik og kreative aktiviteter sammen igen. Med genåbningen følger nogen retningslinjer, vi her gerne vil informere jer om:
MUNDBIND
Mundbind/visir, skal bæres af alle som bevæger sig inde på Rytmisk Center. Det skal bæres alle steder, bortset fra i selve undervisningstiden. (Undtaget børn under 12 år.)
CORONAPAS
Alle over 15 år, skal kunne fremvise et grønt coronapas.
SYMPTOMER
Bliv hjemme hvis du har symptomer, eller er i tvivl om du er syg. Gå i isolation, og sørg for at blive testet. Giv din underviser besked hvis du ikke kommer til undervisning.

På Rytmisk Center sørger vi for at der rundt omkring i huset, samt i alle lokaler er både håndsprit og sprit til at tørre af fælles instrumenter og udstyr. Vi beder jer om at holde god afstand, og passe godt på hinanden.

OPDATERET TIRSDAG 21 DECEMBER 2021
Fra og med mandag den 20. december og til og med d. 16. januar 2022 lukker Rytmisk Center for alle aktiviteter som følge af regeringens nye restriktioner for kulturlivet og folkeoplysningsaktiviteter.

Vi åbner igen d. 17. januar, hvor vi glæder os til at slå dørene op for forårssæsonen 2022.

OPDATERET MANDAG 29. NOVEMBER 2021
Fra mandag den 29. november er der for aktiviteter i foreningslivet, krav om gyldigt coronapas, hvis man deltager i en aktivitet med mere end 100 deltagere indendørs, eller 1000 deltagere udendørs. Dette påvirker nogle af Rytmisk Centers afslutningskoncerter og forestillinger, og i disse tilfælde vil der blive afkrævet og kontrolleret Coronapas ved entréen.

Udover dette, er der ikke krav om Coronapas ved Rytmisk Centers kursusaktiviteter. Dog opfordrer vi alle til at passe på hinanden ved at lade sig teste jævnlig, så vi alle hjælpes ad til at kunne fortsætte aktiviteterne i trygge omgivelser.

OPDATERET MANDAG 16. AUGUST 2021
Fra lørdag den 14. august ophæves afstands- og arealkrav. Tilbage er de 6 generelle råd fra Sundhedsstyrelsen, som gælder alle steder i samfundet, og som fortsat anbefales for at forhindre smittespredning.

Det anbefales fortsat at holde afstand til andre, at sørge for hyppig rengøring og udluftning samt at begrænse deling af redskaber, måtter og lignende.
Er man syg eller nær kontakt, skal man blive hjemme.
Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjece Forebyggelse af smittespredning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Der er derimod ikke krav om brug af værnemidler og heller ikke krav om fremvisning af coronapas.

OPDATERET MANDAG 2. AUGUST 2021
Forsamlingsloftet er fra 1. august hævet til 500 personer både indendørs og udendørs. Arealkravet sænkes til 2 kvadratmeter per deltager.

Det anbefales fortsat at holde god afstand – mindst en meter og gerne to – til hinanden, ligesom rengøring, udluftning, brug af håndvask/håndsprit etc. fortsat bør være en almindelig del af hverdagen i aftenskolen.

Der er ikke krav om brug af værnemidler (mundbind etc.) og heller ikke krav om coronapas.

OPDATERET TORSDAG 17. JUNI 2021
I den seneste genåbningsaftale bliver kravet om brug af mundbind/visir samt kravet om Coronapas hos Rytmisk Center ophævet fra mandag den 14. juni. De øvrige tiltag gælder fortsat, herunder det indendørs forsamlingsloft på 100 (gældende fra 11. juni), samt de efterhånden kendte areal-, afstands- og hygiejnekrav.

OPDATERET ONSDAG 19. MAJ 2021
Der er indgået politisk aftale om fase 3 i genåbningen. Det betyder, vi må åbne for alle aktiviteter den 21. maj. Hermed kommer også kor og sangaktiviteter med i genåbningen. Forsamlingsloftet ændres samme dag til 50 indendørs. Afstandskravet er at der skal være minimum en meters afstand mellem alle i rummet. For sangere, blæsere og bevægelsesfag skal der være en afstand på minimum 2 meters til nærmeste.

Der er krav om at fremvise coronapas samt ID for alle under 18 år.

OPDATERET ONSDAG 20. APRIL 2021
Vi åbner igen!
Nu sker det endelig at vi får lov at vende tilbage til vores aktiviteter her i huset. Fra på mandag d. 26. april, hilser vi alle børn og unge tilbage til alle de hold som har sine resterende mødegange for foråret 2021. Dog er der i genåbningsplanen restriktioner for at synge sammen, derfor kan rytmik og sanghold ikke starte igen.

Fredag den 21. maj hilser vi også alle vores voksne kursister tilbage, og her ligger et helt nyt kursusprogram klar at tilmelde sig til, se HER.

Der vil genoptages de samme afstandskrav med 4 kvm per kursist som vi kender fra sidst vi sås i december.

Vi glæder os til at se jer og spille musik igen!

 

OPDATERET TORSDAG 25. FEBRUAR 2021
Vi glæder os til at åbne igen – men lige nu, holder vi fortsat lukket ift. de restriktioner som regeringen har meldt ud. Den midlertidige lukning, vil ifølge de nye udmeldinger gælde frem til d. 5. april.

Men, vi regner med at det ikke kan vare længe før vi må være sammen igen! Vi holder derfor alle tilmeldinger åbne, sådan at du kan reservere en plads og komme i gang lige så snart vi må åbne igen. Vi udregner først prisen når datoen for åbning bliver meldt ud, hvor vi sender dig opkrævningen via mail. Læs mere HER.

Der er stor tilstrømning til vores store udbud af online-kurser. Så indtil vi må være sammen ved fremmøde, findes der mange muligheder at være sammen digitalt. Se mere HER.

Instrumentalundervisning for Børn & Unge kører online, og overgår til fremmøde lige så snart vi må åbne igen. Kontakt underviseren på holdet, eller kursuskoordinator Lili Winkel, for mere information og tilmelding.

OPDATERET MANDAG D. 8. FEBRUAR 2021
ALLE KURSER ER ÅBNE FOR TILMELDING – TILMELD DIG I DAG – DU BETALER FØRST NÅR VI ÅBNER IGEN!

Vi følger myndighedernes restriktioner og holder fortsat lukket. Undtaget er vores online kurser. Vi afventer hvad de nye retningslinjer bliver efter 28. februar.

OPDATERET TORSDAG 14. JANUAR 2021
Til pressemødet d. 13. januar, meddelte myndighederne at restriktionerne bliver forlænget frem til 7. februar. Grundet dette, har vi udskudt sæsonstart for de kurser som ville starte i den lukkede periode, til ny startdato fra 7. februar. De mødegange som bliver aflyst inden 7. februar, vil lægges ind sidst på semestret.

Undtaget er instrumentalhold for Børn og Unge, som vil modtage sin undervisning online indtil vi kan åbne igen.

OPDATERET TORSDAG 7. JANUAR 2021
Gælder: Voksne, Unge og Børn.
Vi følger myndighedernes restriktioner og holder fortsat lukket. Vi afventer hvad de nye retningslinjer bliver efter 17. januar.

OPDATERET MANDAG D. 7. DECEMBER 2020
Gælder: Voksne, Børn & Unge.
Efter pressemødet i dag, har vi desværre måtte aflyse al undervisning fra onsdag d. 9. december og frem til jul. De mødegange som bliver aflyst, bliver refunderet. Separat mail bliver sendt ud omkring dette. Der er normal undervisning 7. og 8. december.
De Intensive: OBS. Der kan forekomme særlige regler for enkelte kursister på De Intensive – disse kursister vil blive kontaktet individuelt.

Tillige er de i forvejen kendte restriktioner, herunder forsamlingsloftet på 10 personer, blevet forlænget frem til 28. februar gældende i hele landet.

 

OPDATERET TORSDAG D. 2. DECEMBER 2020
OBS: De nye regler ift. Covid 19 har INGEN konsekvens for voksenafdelingen.

Børn og fritid:
I følge de retningslinjer der blev sat fra sundhedsmyndighederne tirsdag d. 1/12 2020 gælder følgende:
Der må som udgangspunkt i perioden 7/12 2020 til 2/1 2021 kun være 10 personer til stede på samme sted samtidig i idræts- og foreningsaktiviteter for børn og unge
Det betyder at Rytmisk Centers, Børn & Unge afdeling kun bliver berørt på hold over 10 deltagere.
De hold vil få særskilt besked med mail.
Alle instrumentalhold, sammenspilshold, tekst, billedværkstedshold kører som planlagt.

 

OPDATERET MANDAG D. 26. OKTOBER  2020
På pressemøde fredag den 23. oktober meddelte statsministeren en række nye restriktioner omkring Corona. Vigtigst at forsamlingsloftet sænkes til 10 personer fra mandag den 26. oktober. Dette nye forsamlingsloft gælder frem til og med den 22. november.

På Rytmisk Center kan vi heldigvis fortsætte langt hovedparten af vores aktiviteter. Det drejer sig om:

  • Alle hold med 9 eller færre deltagere.
  • Børnehold og familieaktiviteter (med børn og unge under 21 år samt deres voksne).

Hvis du er deltager på et hold med over 9 deltagere hører du fra os med særlige vilkår for dit hold.

Mundbind eller visir:
Fra og med den 29. oktober skal alle kursister og undervisere bære mundbind i forbindelse med undervisning, dvs. når du går til og fra undervisningen, og når du bevæger dig rundt i bygningen. Du er velkommen til at tage mundbindet af, når du sidder ned i dit undervisningslokale.

 

RETNINGSLINJER VEDR. COVID 19
Rytmisk Center gennemfører al undervisning i henhold til myndighedernes retningslinjer i forhold til mindskelse af spredningen af Coronavirus, herunder krav til plads i lokalerne pr. kursist og afstand mellem kursisterne.
Vi tager desuden følgende forholdsregler:

Hvis en deltager på et hold testes positiv for Covid-19 får de øvrige deltagere på holdet direkte besked.

Rytmisk Center følger myndighedernes vejledning for smittetilfælde, derfor:

– Udsætter vi næste mødegang foreløbigt en uge.
– Skal alle deltagere, der har været til stede på holdet den pågældende undervisningsdag, ud fra et forsigtighedsprincip lade sig teste, og testen skal være negativ (dvs. ikke påvist Covid-19), før man må møde op igen.

BEMÆRK: Testen kan først foretages tidligst 4 dage efter man har været i kontakt med den smittede. Indtil da bør du være opmærksom på, om du har symptomer og ellers være påpasselig med at overholde alle de anbefalede afstands- og hygiejnekrav.

VÆRNEMIDLER
Der er håndsprit ved indgangen og håndsprit samt desinfektionsservietter i alle lokaler.

HÅNDHYGIEJNE
Hænderne vaskes eller renses med håndsprit ved ankomsten til skolen og før og efter adgang til undervisningslokalet.

AFSTAND
Der er skal være en meters afstand mellem alle i undervisningslokalet. For sangere og blæsere skal der være en afstand på minimum 2 meter til nærmeste.

ADGANG OG UNDERVISNINGSLOKALER
Kursisterne møder umiddelbart før deres undervisning og forlader skolen umiddelbart efter. Ingen ophold i ventearealerne efter undervisning.

UNDERVISNINGEN
Kursisterne skal bruge eget instrument og egne trommestikker. Rytmisk Centers klaverer aftørres før og efter brug med desinficerende servietter, som findes i lokalerne. På Rytmisk Centers mikrofoner påsættes engangs-vindhætte, som kasseres efter brug.
Kordeltagere aftørrer den stol de har benyttet med desinficerende serviet før og efter undervisningen.
Lokalerne luftes ud så meget som muligt, min. før og efter hvert hold.

RENGØRING
Kontaktflader i bygningen rengøres flere gange dagligt.
I lokalerne er der håndsprit og desinfektionsservietter, så underviseren kan tørre instrumenter og nodestativer m.m. af mellem holdene.

SYMPTOMER PÅ SYGDOM
Hvis man har symptomer på forkølelse eller influenza, skal man ikke møde op til undervisning, men melde afbud og først komme tilbage, når man er helt rask, dvs. har været symptomfri i 48 timer.
Hvis der er konstateret corona i familien, skal du heller ikke møde til undervisning, før alle i familien er raske. Husk at give kontoret besked.

I TILFÆLDE AF AFLYST UNDERVISNING EFTER RETNINGSLINJER FRA REGERINGEN ELLER LOCK DOWN
Vi forsøger i første omgang at udskyde og erstatte al undervisning som bliver aflyst. Rytmisk Center kan vælge at omlægge instrumentalundervisningen til onlineundervisning på Børn og Unge afdelingerne i perioder med nedluknings restriktioner. Dette bliver betragtet som gennemført undervisning og udløser ikke erstatning. Hvis hverken erstatnings- eller onlineundervisning er mulig bliver kursisten/deltageren refunderet for de mødegange som ikke kan afholdes.

Særlige regler i forbindelse med Kursuspakker og De Intensive
Overvejer du at søge ind på et af disse kurser, eller allerede går der, og ønsker at vide mere i forhold til en evt. aflysning eller lock down, kontakt venligst Lis Wessberg på 33260757 eller liw@rytmiskcenter.dk