Vi lægger vægt på, at Rytmisk Centers undervisere er udøvende kunstnere med gode pædagogiske færdigheder og undervisningserfaring. Rytmisk Center har tilknyttet over 170 undervisere.

Se alle undervisere

Dina Bodé

Mail: musikerdejligt@gmail.com

Dina er violinist fra barnsben og er i dag udøvende musiker i koncert-sammenhænge, ved studieindspilninger og som underviser. Hun har studeret ved MGK (2012 – 2015) med klassisk violin som hovedfag, og som en fast del af sit musiske virke har hun i mange år spillet i flere ungdoms-symfoniorkestre og strygerensembler. I løbet af et talentlinjeforløb på den lokale musikskole opdagede Dina som 12-årig også en passion for klaveret, og i dag udgør begge instrumenter fundamentet for hendes musikerskab.

Et bærende udgangspunkt for undervisningen vil være at opbygge en grundlæggende musikalsk forståelse gennem teknisk og teoretisk tryghed i instrumentet. Som underviser lægger Dina vægt på at imødekomme dine målsætninger, og at du som elev føler dig godt tilpas og mærker en udvikling i dit spil.

Undervisningen vil favne en blanding af gehørsspil og nodelære og kan rumme varierende fokus på henholdvis det samspilsmæssige eller solistiske samt genremæssigt alt efter ønsker.