Vi lægger vægt på, at Rytmisk Centers undervisere er udøvende kunstnere med gode pædagogiske færdigheder og undervisningserfaring. Rytmisk Center har tilknyttet over 170 undervisere.

Se alle undervisere

IVAN$ITO

IVAN$ITO har på under 12 måneder udviklet sig til at blive et af de mest hypede nye navne herhjemme – en hype, som han har skabt på trods af, at sproget er spansk og genren leder tankerne hen på Bad Bunny og J Balvin – men med en nordisk twist, der netop gør IVAN$ITO interessant og relevant både indenfor og udenfor landets grænser. Han har med udsolgte koncerter og et stærkt debutalbum bevist sig selv, som en artist der både har talentet og ikke mindst viljen til at bryde ud af landets grænser – samtidig med at opbygge en fanbase i sit hjemmemarked. IVAN$ITOs kombination mellem hans to verdener; Chile og Danmark, har netop bidraget til den skæve genreblanding mellem de nordiske melodier og den latinamerikanske reggaeton. En blanding af kulturer, der gør, at IVAN$ITO anses som en af de mest interessante nye artister vi har herhjemme.

IVAN$ITO er gæst på Producerklubben.