Debat: Ensomhed

27. oktober 2020 kl. 18:00

, KBH K, Fiolstræde Fiolstræde 44 1171 København K . 4. sal.
Ensomhed afhænger ikke nødvendigvis af, hvor mange mennesker vi omgiver os med. Følelsen af ensomhed opstår, når mennesker oplever, at deres sociale relationer ikke opfylder deres sociale behov og forventninger. Ensomhed opstår hos mennesker, der ikke føler sig forbundet med nogen, eller som savner kontakt og samvær med dem, de føler sig forbundet med.

På trods af at mange mennesker kender til følelsen af ensomhed, er det stadig et ekstremt tabubelagt emne.

Hvad er ensomhed, og hvilket fællesansvar har vi for at undgå at vores medborgere bliver ensomme? Hvilke mekanismer gør, at nogle mennesker lettere bliver en del af et fællesskab end andre? I hvilken udstrækning kan man selv arbejde sig ud af ensomheden? Og hvornår er det nødvendigt at andre rækker ud?

Denne aften inviterer Rytmisk Center og FOF København sammen med kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde til en åben debat om emnet. Kom og mød spændende ressourcer inden for feltet.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

NB. Der er pga. covid-19 kun få pladser til debatten på rådhuset, men vi livestreamer også her på Facebook. Tilmeld dig facebook-begivenheden for at deltage i livestreamingen.

Talere

Rikke Lund, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet

Camilla Lund Reiemann, koordinator ved »Ventilen – Gør ungdommen mindre ensom«

Jens Christian Nielsen, ph.d., lektor og ungdomsforsker ved DPU, Aarhus Universitet

Lene Rachel Andersen, civiløkonom og forfatter. Bl.a. medforfatter på »The Nordic Secret – a European story of beauty and freedom« (2017)

Vi får også besøg af to unge repræsentanter fra »Ventilen – Gør ungdommen mindre ensom«, som åbent fortæller om deres egne erfaringer med ensomhed.

Moderator

Ane Cortzen, arkitekt, tv- og radiovært, skribent, moderator og foredragsholder.

Køb billet her.

Deltag online på Facebook via eventen – klik her.