Er Dansk musik ramt af Janteloven?

23. september 2009

Borups Højskole

I samarbejde med Musikparlamentet

Støttekroner eller millionsællerter – vil dansk musik nok?

Er danske musikere for uambitiøse, er bands og sangskrivere dygtige nok og hvilket ansvar har medierne og alle de nålestribede bagmænd i kulissen? Der var lagt op til en spændende aften, da Musikparlamentet i samarbejde med Rytmisk Center bød indenfor i Borup Højskoles koncertsal til debatten “Er dansk musik ramt af janteloven?”

Af Tom Nørgaard

Dansk musik halter bagefter på det internationale marked. I modsætning til i Sverige hvor succesfulde bands og sangskrivere har gjort musik til en af nabolandets vigtigste eksportvarer, er der langt mellem hitlisteplaceringer og store overskrifter på denne side af Øresund.
Et nærliggende spørgsmål kunne derfor være “Er dansk musik ramt af janteloven?” – og det var lige præcis, hvad Berlinske Tidendes mangeårige musikanmelder Thomas Søie spurgte Musikparlamentets panel.
Det bestod denne aften af trommeslager Kristoffer Rom fra Oh No Ono, musiker og freelance-journalist Anders Reuter samt succesproduceren Mich “Cutfather” Hansen.

Danske musikere er for magelige
Janteloven kom imidlertid ikke til at fylde meget i debatten. Til gengæld blev omdrejningspunktet hurtigt: er dansk musik overhovedet god nok, og er bands og musikere ambitiøse nok til at kunne begå sig uden for landets grænser? Det havde trommeslager Kasper Rom en mening om:

”Nej, dansk musik er generelt ikke ambitiøs nok. Det er ikke mange, som vil lægge 50 timer om ugen uden udsigt til at det hurtigt giver et afkast i form af enten succes eller penge. Der er intet i vejen med at være hobbymusiker, men skal man lave noget på et internationalt niveau, nytter det ikke at gøre det på weekendbasis.”

For at sætte ordene i perspektiv forklarede Rom, at Oh No Ono arbejdede hver dag i ni måneder for at færdiggøre deres seneste album “EGGS” – og det efter en årelang sangskrivningsproces. I den periode levede bandmedlemmerne af kontanthjælp, SU og gavmilde forældre.

”Det koster også socialt. Men god, gennemarbejdet musik kræver hårdt slid og offervilje”, mente Rom som samtidig rettede en kritik mod nogle af sine kolleger for at være for magelige og for kun at kaste sig ud i store musikalske projekter, hvis de på forhånd er sikret støttekroner.

Networking er Gud
Men kunstnerne var ikke de eneste, der måtte stå for skud under aftenens debat – og ambitioner gør det ikke alene. Ofte bliver vejen til succes nemlig banet bag scenen. Det kunne
produceren Mich “Cutfather” Hansen som har stået bag en lang række af internationale hitliste-succeser for bl.a. Kylie Minouge, Whitney Houston og Christina Aguilera berette mere om. Foruden et øre for den slags musik, som har hitlistepotentiale, er Cutfather en gudbenådet netværker og mindst otte timer om dagen er han i telefon eller på mail med de rigtige folk ude i verden.
”Det er vigtigt at lære, hvordan en plade skal lyde, men det er mindst lige så vigtigt at lære de folk at kende, som ved hvordan lyden laves. Der mangler bagmænd, som kan sørge for at eksponere dansk musik. I Danmark er man ikke gode nok til at nurse de dygtige sangskrivere og producere, og det er en af årsagerne til, at vi er så langt efter for eksempel Sverige, der har fokuseret på de områder i mange år.”

I de seriøse musikmedier bliver der ofte set skævt til den type popmusik, som Cutfather er med til at eksponere, men succesproduceren er kynisk og indrømmede, at hitlisteplaceringer er et af de vigtigste succeskriterier – vigtigere end anmeldernes dom. Og så mente han i øvrigt, at man ved at sætte endnu mere blus under kedlerne på den kommercielle musik ville kunne skabe flere penge til den smallere del af den danske musikscene.

Medierne er gammeldags
Anders Reuter samlede tråden om mediernes rolle op, og kritiserede den danske presse for i stor stil at overse nye tendenser og fastholde musikken i et forældet billede, hvilket ifølge Reuter har en negativt afsmittende virkning på, hvem der får del i støttekronerne. En usund fødekæde, som Anders Reuter, kaldte det.

“Medierne opererer ud fra en opfattelse af, at der er en god og en mindre god musik og rockæstetikken fylder for meget. Man skal helst være et band, og helst et rockband, hvis man vil tages alvorligt, men det stemmer ikke overens med, hvad der sælger og hvad forbrugeren rent faktisk lytter til i dagens fragmenterede mediebillede.”

Reuter mente samtidig, at de danske medier ofte forpasser muligheden for at skrive om nye musikalske stilarter og distributionsmetoder og at man konsekvent forbigår nogle af de mange dygtige sangskrivere, der leverer stof til de mere kendte artister.

Engageret publikum en del af branchen
De omkring 80 mennesker som var mødt op til aftenens debat, udgjorde et engageret og veloplagt publikum – hovedparten selv en del af musikbranchen.

Mikael Højris fra Dansk Musiker Forbund var uenig i at medierne kun dækker rockmusikken og at succesen for det storhittende sangerinde Medina er et fint eksempel herpå.

Trommeslageren Stefan Grabowski mente omvendt, at der er alt for meget fokus på ”det sexede” og for lidt på selve musikken, og at danske medier altid jagter en eller anden form for guldkalv.
Og Singer/songwriteren Anders Ejsing vendte på tankevækkende vis debatten på hovedet ved at spørge, hvorfor det overhovedet er vigtigt, at dansk musik klarer sig godt i udlandet, idet han karikerede argumentationsrækken.

“Vi skal have dansk musik ud i udlandet, fordi vi skal have dansk musik ud i udlandet, fordi vi skal have dansk musik ud i udlandet. Hvorfor ikke i stedet fokusere på at lave noget, der er så godt og originalt, at vi bare føler vi burde dele det med udlandet?”
Originalitet var der masser af hos aftenens musikalske indslag, Vectral aka Søren Lyngsø Knudsen, der underholdte med udfordrende og abstrakte digitale lyde og komplekse rytmestrukturer.

Hitlistepotentiale har det ikke. Men spændende nok til at få et publikum. Enten herhjemme eller i udlandet.