Fremtidens musiker

09. december 2008

Rytmisk Center

Fremtidens musiker har styr på netværket

Musikerens vilkår har ændret sig i takt med at nye medier og musik(for)brugere er kommet til. Samtidig er hele strukturen omkring den enkelte musiker i opbrud: F.eks. leder pladeselskaberne efter et sundt ståsted, mens en række webtjenester med MySpace og Facebook i front muliggør selvpromovering og frister kunstnerne til at forære musikken væk.

Men opbruddet giver også musikerne en række muligheder for at få musikken ud og for at skabe en fornuftig økonomi. Det kræver imidlertid mere af den enkelte. Og at man tør tænke i helt nye baner og hælde fortidens dogmer overbord. Hvor nøgleordene tidligere var ”tariffer” og ”rettigheder”, er fremtidens musiker mere optaget af netværk, forretningsplaner og musikalsk diversitet hos den enkelte.

Rytmisk Center havde inviteret til debatarrangement om Fremtidens Musiker tirsdag 9. december 2008 i café Luna hos Rytmisk Center selv. Udover debatten bød eftermiddagen på en eksklusiv showcase med Emil de Waal og Spejderrobot.

Verden omkring os har ændret sig

Fremmødet til debatten var ikke stort denne grå decembereftermiddag, men det gjorde bestemt ikke debatten mindre relevant, levende og interessant.

Carsten Mørch-Bentzen fra Rytmisk Center indledte med erkendelsen af, at de på skolen har oplevet, at verden dem har ændret sig. Der er kommet en ny type musikere – en blanding af musikere i traditionel forstand og ’ikke-musikere’, som har en anden tilgang til det at skabe musik. De stiller nye og anderledes krav til undervisningen og tilbuddene på skolen.
Det er en af grunden til, at Rytmisk Center har startet linien Musik+, hvor bl.a. dagens paneldeltagere Bjørn Fjæstad (sanger mv.), Emil de Waal (trommeslager mv.) og Spejderrobot (producer mv.) underviser.

Carsten gav ordet til ordstyrer Nicolaj Hyltén-Cavallius (direktør i musikselskabet Artiscope, formand for DUP), som præsenterede panelet, der – udover de tre nævnte musikere – bestod af: Søren Reiff (musiker) og Martin Buck (redaktionschef på Bandbase.dk).

Musik er kun en lille del af arbejdet
Som første mand i rækken lagde Søren Reiff (stand-in for Mikael Højris, som måtte melde afbud) ud med at præsentere sin historie og komme med sine bud på musikerens rolle fremover.
Søren har en lang karriere som sessionmusiker i ind- og udland bag sig, skriver musik til reklamefilm og er involveret i mere kunstneriske musikalske sammenhænge. Han har netop skrevet en bog om branchen: ”Gode råd… er guld værd”.
Han fremhævede det inspirerende i, at teknologien nu muliggør musikalsk samarbejde med folk fra hele verden – også musikere, man aldrig har mødt! Og han understregede, at man som musiker skal til at vænne sig til, at selve musikken kun er en lille del af arbejdet – PR, økonomi, netværk, mv. skal have mere og mere fokus for, at det hænger sammen.

Indholdslavine og frivillighedskultur hæmmer det professionelle miljø
Martin Buck fra Bandbase.dk (tidligere MyMusic) oplever, at musikerne tilsidesætter alle rettigheder blot for at ’komme ud’. Bandbase oplever derfor en gigantisk indholdslavine. Alle sender ukritisk deres materiale ind.
Martin mener, at man nøje skal overveje, om nettet er ’ens ven’ i denne sammenhæng, eller om man blot sidder og sløser sin tid væk på Facebook og MySpace.
Han ser to typer musikere for sig: Ham, der blot brænder for musikken, og den bevidstgjorte kunstner, som iscenesætter sig selv og styrer sin karriere.
Martin understregede, at Bandbase giver Koda penge, som fordeles blandt sitets artister.
Og apropos penge, så fremhævede Spejderrobot, at frivillighedskulturen i branchen er blevet et større og større problem. Bl.a. får han tit forespørgsler på remixes og bliver mødt med undren, når han fortæller, at han skal have penge for sit arbejde.
Han mener, det er musikernes egen skyld og opfordrer til et opgør med frivillighedskulturen, så man igen kan tjene penge på sin musik. Ellers bliver det hobbymusikeren, der vil sejre fremover.

Bliv frontløbere i revolutionen!
Bjørn Fjæstad har med sine mange år i branchen både oplevet de ’gode gamle dage’ og tidens nye betingelser på egen krop.
Som frontmand i BAAL fik han en major-pladekontrakt tilbage i ’96 med dyr pladeproduktion, minutiøst planlagt karriere og hype om bandet i slipstrømmen på et godt salg af debut-albummet.
Bjørn oplevede imidlertid, at han mistede kontrol over sin karriere og kunstneriske udvikling. Og meget apropos diskussionen om, at musikforbrugerne stjæler kunstnernes musik, følte Bjørn dengang, at pladeselskabet ”stjal hans plade” pga. gradvist tab af kunstnerisk kontrol for bandet.
Selvom musikbranchen i dag er præget af amatørisme og gratisme, mener Bjørn, det er en tid med mange muligheder for musikerne – både for at udkomme med sin musik og for at tjene penge.
Man kan indspille en plade på sin laptop og uploade den på nettet på to minutter. Og som kunstner skal man spille på langt flere strenge. Selv er Bjørn involveret i teater og undervisning – men har fortsat basen i BAAL, som det kunstneriske projekt for alle bandmedlemmer.
Bjørn opfordrer alle musikere til at være med til at præge udviklingen og være frontløbere i den igangværende revolution.

Glem ikke de traditionelle musikerjobs
Emil de Waal er musiker ’af den gamle skole’, som han selv præsenterer sig. Han er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor han nu også underviser, men har siden hen spredt sig over mange genrer og roller i branchen.
Emil synes, at musikbranchen lige nu er virkelig spændende, fordi den er så alsidig. Selv spiller han i mange forskellige sammenhænge som sessionmusiker og har sine egne musikalske projekter ved siden af.
Han oplever, at når han drager ud i verden og bruger den som legeplads – virtuelt og bogstaveligt – skal man gi’ noget for at få noget igen. Men den gensidighed hjælper ham med at komme ud med ’sit shit’!
Emil understregede, at der er utroligt meget fokus på det nye, på vækstlaget – ’Kulturministeren elsker vækstlag’ – i debatten. Men at man ikke må glemme, at der stadig er masser af teaterjobs, røvballejobs, mv. i branchen. Det repræsenterer trods alt en stor del af musikerfaget.

Bandet som arbejdskollektiv
Et gennemgående tema i den efterfølgende debat var den øgede professionalisering af artisterne. Hvor man tidligere brugte al sin tid i øvelokalet, mente flere af panelisterne, at man skal disponere 30-40-50% af sin ’musikertid’ på netvorking, PR/markedsføring og økonomi. Kunsten bliver at finde en sund balance:
”Hvornår fa’en har I tid til at lave musik?”, tænker Martin Buck fra tid til anden, når der står ’fire fyre fra et advokatkontor’ foran ham og præsenterer bandet.
Bjørn Fjæstad opfordrer til at skabe en god arbejdsfordeling i bandet, så alle har opgaver udover det rent musikalske – gerne opgaver, den enkelte synes er sjove og har flair for: ”… ellers lander det hele hurtigt hos et af bandmedlemmerne.”
Det er Bjørns opfattelse, at den nye generation af musikere er meget bevidst om disse ting.
Nicolaj Hyltén-Cavallius understregede, at man ikke skal være så bange for merkantile udtryk som ’forretningsplan’ og ’økonomistyring’:
”Brug det som inspiration, få sat nogle mål og nogle deadlines, I kan arbejde for. En forretningsplan skal ikke ødelægge jeres glæde ved at skabe musik!”
Nicolaj gjorde desuden opmærksom på, at flere og flere bands kalder sig ’kollektiver’, som også inkluderer folk, der ikke har noget med musikken at gøre, men i stedet tager sig af opgaver omkring musikken – PR, artwork, mv.
Mht. diskussionen af prioritering af tid kom Martin Buck med en enkel tommelfingerregel:
”Vær opmærksom på hvad du er god til, og hvad andre er bedre til end dig, og sæt værdien af hver time, du bruger, til 500,- kr. Hvis du f.eks. vurderer, du skal bruge 20 timer på at banke et halvdårligt website sammen, kan du i stedet vælge at bruge 10.000,- kr. på at få lavet et godt. Og du kan bruge de 20 timer på at udvikle din musik i ro og mag i stedet. På den måde har du klart overblik over, om I bruger jeres tid i bandet bedst muligt.”

En branche i opbrud
Der blev budt ind med flere kommentarer, holdninger og spørgsmål fra de fremmødte i salen.
En udtrykte bekymring over den store fokus i tiden på form frem for indhold, som man bl.a. kan opleve i de store TV-shows.
Hertil mente Spejderrobot, at form og indhold ikke kan skilles ad, og at de unge under alle omstændigheder fravælger tv frem for interaktive medier som web.
En anden i salen fortalte, at Tiger-butikkerne udgiver cd’er, som de sælger for 20,- kr. Det skulle efter sigende gå strygende for enkelte artister. Og også for Tiger, som har nu har en A&R-manager.

Og to teenagere beskrev, hvordan deres musikforbrug navigere uden om både cd-hylder og pirattjenester. De køber brugte LP’er, går på opdagelse på biblioteket og søger inspiration i litteratur og på nettet efter ny musik, de måske kan være de første til at opdage…
Der var mange signaler på en branche i opbrud og udvikling.

Musik
Panelisternes slutkommentarer kredsede i høj grad om at bruge tiden på det rigtige – og på at fokusere:
”Beslut dig for, hvad du vil bruge din tid på det næste år, fokusér 100% på det og spild ikke din tid. Ellers dør du af stress,” som Emil de Waal formulerede det.
Spejderrobot understregede vigtigheden af at outsource de arbejdsopgaver, man ikke selv har tid til:

”Ellers ender det med, jeg sender mine skitser til Filippinerne og får dem til at færdiggøre min musik.”

Martin Bucks bedste råd til fremtidens musikere stammer fra Tom Waits: “Break windows, smoke cigars, and stay up late!”
Eller som Bjørn Fjæstad formulerede det: “Husk nu at skabe noget fantastisk smuk musik.”

Emil de Waal og Spejderrobot lukkede debatten med 25 minutters jammet og dragende electronica.