Jazzdebat

15. juli 2009

Pressen - Politikens Hus

I samarbejde med Copenhagen Jazz Festival.

DR’s mand kom i skudlinien til debat om jazzens væsen og vilkår

Med Danmarks Radios chefredaktør for musik i panelet kom DR’s formidling af jazz, eller mangel på samme, til at fylde meget i en underholdende og ophedet debat om jazzens væsen og vilkår. Bag arrangeret stod Rytmisk Center i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival.

”Han er modig mand ham Ole Mølgaard, så meget skal han have,” lød det efterfølgende tørt fra en af de halvt hundrede jazzentusiaster, der var mødt op til arrangementet i Politikens hus. Og det må man give ham ret i. For det var immervæk DR’s øverste musikredaktør, der sad i skudlinien denne søndag eftermiddag den 5. juli. Han var eneste repræsentant fra medierne, der under den ophedede debat, blev betegnet som en verden, der totalt har mistet sin kulturelle rygrad.

Farverig forsamling og mange dagsordner
Det var ellers ikke fordi, der manglede skæve indslag fra panelet undervejs.
Forfatterinden Susanne Brøgger fortalte om jazzens oprindelse, via en historie om masturberende egyptiske guder, og frihedsfølelsen som jazzen frembragte i Danmark under anden verdenskrig. Trommeslageren Kresten Osgood, havde svært ved at sidde stille. Han dansede med publikum og viste dermed prøver på sine teorier om kunstneren som medicinmand og impro-visation som en menneskeret. Komponist og sangerinde Sussi Hyldgaard berettede om livet som moderne musiker, med eget pladeselskab.

”Det er svært, at være seriøs med musikken, når man også skal være entreprenør og svare på e-mails,” forklarede hun.

Alle havde de hver deres dags-orden. Og alle var de enige om, at jazzen har stor betydning, ikke bare for dem selv i deres eget liv, men også for samfundet – som en måde at trække vejret på.
Men ingen af dem fik altså den samme opmærksomhed som Ole Mølgaard.

Hård kritik af DR
Musikchefredaktøren forsvarede sig indledningsvist med, at Danmarks Radio aldrig har spillet så meget jazz som nu. Alligevel stod det klart, at publikum havde en anden opfattelse af playlistepolitik, krise og musikformidling, end den han lagde for dagen.
”Jazz kræver en nøgle. Man skal have nogle forudsætninger og introduceres,” forklarede Sussi Hylgaard. ”De unge hører ikke DAB-radio med jazz, for der er ingen journalister til at formidle. Og på tv er der næsten ingen jazzprogrammer,” beklagede hun.” Det synspunkt blev bakket op af mange fra salen, der efterlyste en mere seriøs formidling af jazz og jazzmusikere hos Danmarks Radio end blot ”blind afspilning af playlister”.

Forhadte playlisteudvalg og segmentering
Af andre kritikpunkter var playlisteudvalgene og den evige tale om segmenter indenfor DR.
”Jeg har hørt fra musikere, der nærmest skulle sidde skoleret overfor playlisteudvalget,” lød det kritisk fra salen.
”Hvorfor skal der hele tiden segmenteres,” spurgte Kresten Osgood retorisk. Hvis jeg lytter til DAB-radio kun med Jazz, så er jeg sat i bås som en, der kun hører jazz. Det gider jeg ikke. Jeg vil overraskes.”
Den overraskelse kunne Ole Mølgaard dog ikke love.
”Hvis man skaber en Italiensk restaurant med lækre retter, forventer folk noget i den retning, når de kommer. Så kan man ikke pludselig komme og servere fiskefrikadeller,” forklarede han. ”Men vi gør hvad vi kan for at udfordre lytterne.”

Flere penge og mere jazz på vej
Ole Mølgaard lovede, at der er flere penge og mere jazz på vej i 2010.
”2008 har været et historisk lavpunkt for jazzen, og det skyldes budgetunderskuddet i 2007,” erkendte han.
”Vi laver en workshop om formidlingen af jazz den 14. august med en 20-30 mennesker. I meget velkomne til at melde jer, og min telefon står altid åben, hvis I har gode ideer, ligesom I kan sende en mail til DR,” lød opfordringen til dialog.
”Vi tager dig på ordet, Ole,” kom det resolut fra salen.

Avantgardekunst og markedsvilkår
Men trods kritikken af DR var der også plads til refleksion omkring jazzen og musikerens rolle i fremtiden.

”Musikerne er nødt til at se sig selv i en ny rolle for at overleve,” indskød Fabian Holt, lektor i perfomance design ved Roskilde Universitet, oppe fra panelet. Her var Kresten Osgood lodret uenig.

”Kunstnere skal ikke designe sig til at passe ind i samfundet, tværtimod. Har vi noget at sige, skal folk nok lytte. Vi skal gå forrest og vise vejen,” fremturede han. Direkte udfordret af den benhårde ordstyrer Lene Johansen fra DR deadline kom det dog frem, at Kresten Osgood endnu ikke har udgifter til flyverdragter og institutionspladser.
At musikerne skal skabe musikken og koncentrere sig om deres kunst, var Susi Hyldgaard fuldstændig enig med Kresten Osgood i, men:

”Det gør vi jo alligevel. Problemet er bare, at man forventer, at vi sidder på et fattigt kammer og brænder for det, vi laver. Det gør vi også, uanset hvad. Men musik er en vigtig økonomi for Danmark. Derfor skal kulturen og den smalle musik plejes.” Susi Hyldgaard spiller de fleste af sine koncerter i Tyskland.

Efterfølgende blev der givet interviews til pressen, og arrangøren Carsten Bentzen fra Rytmisk Center udtalte, at de var så tilfreds med arrangementet, at de vil lave et lignende arrangement til næste års jazzfestival.