Kunst vs. Forretning

22. oktober 2008

Borups Højskole

Pernille Rosendahl vil ikke i seng med Coca Cola

Kunst vs. forretning. Det var overskriften, da der onsdag d. 22. oktober 2008 blev kaldt til paneldebat i Borups koncertsal, et stenkast fra Christiansborg. Kan musikken uden at miste sin integritet knytte bånd til erhvervslivet og hvordan kan musik brandes via alternative kanaler? Bag arrangementet stod Musikparlamentet, en helt ny forening, der vil skabe debat og kommunikation mellem branche, udøvere og brugere af musik. Det lykkedes flot – – ikke mindst takket være samarbejdet med Rytmisk Center, der gjorde arrangementet muligt.

Med sansepirrende elektronisk musik, yndig mekanisk ballet, cabaretrekvisitter og veloplagte korpiger skød den 23-årige sanger og tidligere ballerina Nanna Øland Fabricius, alias Oh Land aftenen i gang. Og det så overbevisende, at det nær stjal billedet fra den debat, hun var opvarmning til. Heldigvis blev også den interessant. Og de mere end 100 fremmødte fik, hvad arrangørerne forinden havde håbet: en usædvanlig god musikoplevelse – og stof til eftertanke.

Hvordan tjene penge, når produktet er gratis?
Forinden havde Rasmus Ardahl budt velkommen til en aften med fokus på musikernes overlevelse i en digital verden. Rasmus Ardahl som er en af initiativtagerne til Musikparlamentet, har problemstillingen tæt inde på livet til hverdag. Han er nemlig en af hovedkræfterne i Bandbase.dk – relanceringen af Mymusic.dk og udstillingsvindue for uafhængig dansk musik. Her kan nysgerrige overvåge og lytte til nye talenter, og vækst- og mellemlaget i dansk musik score nye fans. En ny aftale med KODA bidrager til at styrke indtægtsmulighederne for både Bandbase.dk og kunstnerne, men det er ikke desto mindre svært at tjene penge på musik, når en hel generation af musiklyttere er blevet vant til, at musik er noget man henter gratis på nettet.
Den digitale revolution har ændret vilkårene for musikere og mulighederne for indtjening – hvordan skal man forholde sig til det?

Et delt debatpanel
”Jeg tager det som en direkte provokation, når mine venner downloader musik gratis fra nettet”, sagde Carpark Norths Søren Balsner blandt andet. ”I dag er vores pladeselskab enormt lykkelige, når vi sælger 7.000 albums. Det er meget mindre end hvad vi solgte, dengang vi debuterede.”
Søren Balsner var ikke ene om at erkende, at det de senere år er gået stærkt ned ad bakke rent økonomisk:

”Jeg lever ikke af min musik – og det selvom jeg har lavet en plade med et multinationalt selskab”, forklarede Pernille Rosendahl (Swan Lee / The Storm). Hun fortsatte:
”Man er måske musiker tre dage om ugen, og resten af tiden er man nødt til at lave noget andet.”
Balsner og Rosendahl udgjorde den ene fløj af aftenens debatpanel, som desuden bestod af pengemændenes ambassadører Henrik Böwadt fra Nokia Music og Rune Kiowsky fra Initiative Universal Media. Ordet blev styret af forfatteren og musikeren Henrik Marstal, der blandt meget andet har været næstformand for Kanonudvalget for musik. Marstal kunne supplere musikerne og minde om, hvordan grænsen for hvornår man har kommerciel succes, nedjusteres i takt det faldende pladesalg. I Danmark får man i dag en guldplade når man har solgt 15.000 albums – en gang skulle man sælge mere end tre gange så meget. Det er resultatet af den digitale udvikling – en udvikling der på den ene side giver nye muligheder, men som altså også skaber problemer.

Mobiltelefoner med musik i
Henrik Böwadt der blandt andet har en fortid som A&R hos Sony og som manager for det danske band Lily Electric har på Nokia Music valgt at fokusere på mulighederne i den digitale verden. Nokia Music har således søsat en ny forretning, hvor man oveni købet af en mobiltelefon køber et års gratis download af musik. Den model kunne medierådgiveren Rune Kiowsky godt se det fornuftige i:
”Jeg tilhører godt nok en generation, der synes at det fysiske objekt er dejligt at have. Men det er interessant med nye spillere på markedet – og det er smart tænkt med add ons som i Nokias tilfælde. Hvorfor ikke vælge Nokia frem for et andet selskab, når man køber sin telefon, hvis man får en masse musik med i købet?”
Henrik Böwadt blev flere gange spurgt, hvad kunstnerne økonomisk får ud af samarbejdet med Nokia, men det undlod han at svare på. Til gengæld understregede han, at Nokias tiltag netop viser, at musikken ikke er gratis.

Kunstnerne bliver taget som gidsler
Pernille Rosendahl gav mediebranchens folk ret i, at der i dag er mange nye spændende muligheder, men hun er bange for, at kunstnerne bliver udnyttet:
“Jeg synes, at TDC og Nokia holder kunstnerne som gidsler. Pludselig optræder man i en reklame for en mobiltelefon. Jeg kan ikke se, hvordan vi kommer til at tjene penge på musikken på den måde”, sagde hun og fortsatte:
“Jeg har ikke lyst til at sælge ud, og siger tit og ofte nej til forskellige frække tilbud. Coca Cola synes alligevel kun man er funky i én sæson. Det er ikke en farbar vej, at læne sig for meget op ad en stor virksomhed.

En spændende debat med en god finale
Debatpanelet nåede ikke til enighed denne aften – og det var heller ikke meningen. Musikparlamentet er først og fremmest blevet født så musikparlamentarikerne kan drøfte musikken og fremtiden for den. Aftenens andet band Boom Clap Bachelors rundede af, og som Oh land viste de, at der er lys forude. I hvert fald kunstnerisk. Initiativtagerne takkede Carsten Bentzen og Rytmisk Center for at debuten blev mindeværdig.