eQ Fridays #5 med Kinck

05. november 2021 kl. 15:30


eQ Fridays er et månedligt meet-up omkring musikproduktion, præsenteret af  Rytmisk Center, DJBFA og Beats By Girlz Denmark.

Månedens oplæg med Kinck: Vær din egen A&R 
Kinck arbejder som topliner, artist og producer og ejer pladeselskabet Sad Unicorn Recs. Hun vil bl.a. tale om hvordan du som artist kan være din egen A&R (Artists & Repertoire) og skabe et større netværk og outlet for din musik. Vi vil komme omkring online networking, branding og visuel identitet med henblik på et bestemt markedsfokus, internationale samarbejde og playlister.

Alle kvinder og kønsminoriteter er velkomne til en eftermiddag og aften, med et spændende oplæg, og efterfølgende mulighed for at gå ud i lydstudierne til spontane arbejdsfællesskaber, feedback eller videndeling i mindre grupper. Ta’ gerne din computer og egne produktioner med. Der vil også være lidt forfriskninger til ganen.

Hvad er konceptet?
Vi ønsker bidrage til at skabe et stærkere fællesskab og større vidensdeling i musikbranchen for kvinder, transpersoner og ikke-binære. Dette er stedet hvor folk der arbejder med musikproduktion af alle genrer kan mødes, blive inspireret og møde nye samarbejdspartnere. eQ Fridays foregår den første fredag i måneden. 

Tilmelding 
Eventet er GRATIS, men der er et begrænset antal pladser, så deltagelse kræver tilmelding – HER.
Der vil også være lidt forfriskninger til ganen.

eQ Fridays er et samarbejde mellem Beats By Girlz Denmark, Rytmisk Center og DJBFA og er støttet af Tuborgfondet.

Vi stræber efter at skabe et rart læringsrum for alle.  Vi lytter og hjælper hinanden og bliver klogere derigennem. Der vil være navne og pronominrunder til alle events  (Det vil sige at man fortæller om man foretrækker hun, hen, han, de eller den som omtale). 

Kommende eQ Fridays i 2021:
3. december